Har Flemming fundet nøglen til Epic
Flemming Jensen tager i dag turen til Billund med flere interessante heste. En af disse er Costa Stable & Masiol ApS ejet Epic, som man handlede kort før derbyweekenden sidste år.
Epic er opdrættet af Erik Holmsgaard, som medbragte sit opdræt på den danske derbyauktion i 2017. Her slog nu afdøde Jesper Nielsen til, da han erhvervede sig Epic for 130.000 kr.
Epic debuterede som 2-åring ved at løbe 1.17.6 som anden bag den senere verdensrekordholder Erling, men foran den senere derbytreer Enjoy The Game i et fint, besat begynderløb.
I 3-årssæsonen blev det til fem sejre i blot 11 starter, og Epic tilhørte på dette tidspunkt kredsen af heste lige under de bedste i årgangen. Det blev til sejre på to forskellige svenske baner dette år, og sæsonindtjeningen nåede over 120.000 kr.
En blev til to problemstillinger, hvilket ødelagde store dele af 4-årssæsonen. Epic nåede dog trods dette at vise evnerne i Jydsk 4-årings Grand Prix Consolation, hvor det blev til en andenplads i sin tredje start efter syv måneders løbspause.

I forbindelse med Jesper Nielsens sygdom satte han Epic til salg via salgemenuen. Epic blev efter et par dage solgt til Costa Stable & Masiol ApS, som kort efter startede Epic i derbyweekenden.
Epic vandt i derbyweekenden for Björn Goop, og i december måned valgte ejerkredsen at sende Epic i træning hos Flemming Jensen. Her blev det til en ærgerlig galop i første start, men i aften er Epic tilbage på startlisterne, når Billund afvikler løb.
Det sker i dagens første løb, hvor Flemming Jensen og Epic starter med højeste startnummer af løbets seks deltagere.
Han har trænet fint, og alt virker til at være, som det skal. Galoppen sidste var, fordi han ikke helt forstod voltestart, alt føltes fint efter galoppen, fortæller Karoline Henriksen.
Den dygtige hestepige, er i det daglige oppasser på Epic.
Et baneprogram til i dag, kan findes på dette link.
Foto af Burt Seeger.





