Hambletonian: Vinderen er født og opvokset hos Stutteri Spring & Stald Tårs
Hambletonian: Vinderen Nordic Catcher (Six Pack) er født og opvokset hos Stutteri Spring & Stald Tårs
Det blev Åke Svanstedt og Nordic Catcher, der sejrede i dette års udgave af Hambletonian.
Som åring blev Nordic Catcher solgt til Åke Svanstedt på Solvalla Yearling Sale for 380.000 SEK. I dag blev selvsamme belønnet med 500.000 dollars.
Nordic Catcher gik ind i Hambletonian-finalen som en outsider, men hybridhingsten, der har en pasgænger som mor, viste sig som den stærkeste, da det virkelig gjaldt.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
Løbet.
Go Dog Go tog føringen fra start og åbnede i imponerende 1.05,1/400 meter. Bag førerhesten lå Super Chapter og Nordic Catcher. Nordic Catcher gik ud i andet spor midtvejs i løbet og fik Maryland med sig i ryg. Mellemtiden blev noteret til 1.07,6/800 meter.
På opløbet tog Nordic Catcher grebet om Go Dog Go og trak fra til en overbevisende sejr i tiden 1.08,4. Super Chapter kom fri og sluttede stærkt som nummer to, mens Maryland tog tredjepladsen. Gap Kronos og Emoticon Legacy fulgte efter som henholdsvis nummer fire og fem.
Nordic Catcher er opdrættet i samarbejde mellem Nordic Horse Farm AB, repræsenteret af Jan Petter og Trygve Hansen, samt amerikanske Joie de Vie Farm. Hesten ejes af Åke Svanstedt Inc. og Little E LLC, sidstnævnte ejet af Meadowlands’ ejer Jeff Gural.
Se løbet her – Klik her.
Reaktioner efter løbet
“Han bliver bedre og bedre for hver start og var på sit absolut bedste i dag, udtalte Åke Svanstedt efter sejren.”
Jeg har ventet på at kunne give mig selv dette trofæ, jokede Jeff Gural under vinderinterviewet.
‘Om Stutteri Spring og Stald Tårs
Helene Gravesen og Bjarne Sørensen er dedikerede og passionerede opdrættere, der sammen står bag Stutteri Spring og Stald Tårs, beliggende i det naturskønne Vadum, nord for Aalborg. Med en fælles vision og et stærkt engagement arbejder de målrettet på at opdrætte sunde, talentfulde og yderst konkurrencedygtige væddeløbsheste.
Deres mangeårige indsats og store kærlighed til sporten har gennem tiden resulteret i en række bemærkelsesværdige opdræt, som har gjort sig bemærket både nationalt og internationalt.
Et solidt fundament for succes Stutteri Spring har specialiseret sig i flere nøgleområder inden for hesteopdræt. De fokuserer blandt andet på eget opdræt, hvor de med stor omhu og ekspertise avler heste med fremragende egenskaber.
Derudover tilbyder de opstaldning af følhopper, hvilket sikrer optimale forhold for både hopper og føl. Stutteriet driver også en hingstestation, hvor avlsarbejdet udføres med stor professionalisme og fokus på kvalitet.
Gennem årene har Stald Tårs markeret sig som en stærk spiller i branchen med en række succesfulde opdræt. Blandt deres mest kendte heste finder man navne som Palermo Tårs, Klinger, Kandis Spring, Kesse Tårs, Tårspigen, Passion Tårs og Enok Tårs. Disse heste er alle eksempler på det høje niveau og den dedikation, der kendetegner stutteriets arbejde.
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
Fotos af
James Witherite photo
Stein Larsen – Trav365.n0.








