15. august 2026

Great Challenger for sjette gang

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Opdrætterforeningens Great Challenger tilbage på tronen i Danmark.

Talent på talent, stjerne efter stjerne og en bredde på et meget højt niveau, det er historien om Great Challenger i avlen.

Great Challenger debuterede i avlen i 2005, og det sagde bang-bang med det samme. O-årgangen var den første med sejrsheste på samlebånd. Koryfæer som Only The Lonely, Orion Hindø, Odysseus, Osbourne, Out Of Nowhere, Ohio Gilbak og Odin Rush med flere, og så den helt store juvel: Copenhagen Cup-vinderen Orali med 22 sejre og 2.027.183 kr.

Næste årgang, P-årgangen, indeholdt allerede en klassisk vinder. I landets ældste klassiske løb afviklet siden 1896. Dansk Opdrætningsløbs-vinderen Pikachu C N.

Tredje årgang gav så en dobbelt klassisk vinder i Rusty Dust. Et af dansk travsport største talenter nogensinde, med sejre i både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium. Rusty Dust overvintrede som derbyfavorit a la Tarok, men en skade bremsede muligheden for at gøre rent bord i sportens tre klassiske løb. På trods af kun 22 starter blev Rusty Dust medlem af millionærklubben.

Great Challenger har også en europamester på visitkortet. Herlige Tano Bork. Som Orali og Rusty Dust indgår Tano Bork i millionærklubben.

I 2011 blev Great Challenger championhingst i Danmark og sammenlagt er denne titel vundet seks gange. Great Challenger og dennes betydning for dansk avl er uden sammenligning.

Foreningen af Traveropdrættere i Danmark, eller i daglig tale, det mere mundrette Opdrætterforeningen, har siden 1938 været en væsentlig faktor i den danske travavl. Via opkøb af hingste i USA har foreningen igennem årene stillet nyskabende avlshingste til rådighed for de danske opdrættere.

Udover hingsteudbuddet yder Opdrætterforeningen også konsulentbistand og anden hjælp til nuværende og nye opdrættere.

Great Challenger er blevet hingstechampion i årene

  • 2023
  • 2018
  • 2017
  • 2014
  • 2012
  • 2011

 

SENESTE NYHEDER
18. juni 2020

Gårsdagens hændelse kaldes en skandale

Det anerkendte travmedie, Travronden tager i dag gårsdagens episode op fra Nykøbing Falster, hvor man desværre fik ombyttet nummerskiltene på to…
18. juni 2020

Uwe Bredahl kommentere på kritikken

I forbindelse med kritikken fra flere hesteejere, som undre sig over løbsudskrivningen for heste med mere end 500.000 kroner på…
18. juni 2020

Løbshest i fuld form sælges

11-Årige Sabber Klinteby står aktuelt med 14 sejre i karrieren. En karriere, der har budt på 114.860 kr. I år…
18. juni 2020

Great Challenger-søn sælges

På Nykøbing Falster ønsker Sasja Nielsen at sælge 3-årige Flying Hydrup (Great Challenger – Quiz Me Too). Flying Hydrup er…
18. juni 2020

Sejren fik et efterspil

I går eftermiddag kunne Alex Haagensen hente sin første kuskesejr i fem sæsoner. En sejr, der desværre fik et kedeligt…
SAMARBEJDSPARTNERE