Gordon Dahl til svensk storløb
Gordon Dahl tager den kommende lørdag turen til det svenske, hvor man deltager i det store 2-års løb Svampen. Et løb med en førstepræmie på hele 550.000 skr.
Stutteri Disney/ Keld Gregersen valgte for år tilbage at satse stenhård på svenske ungheste. I den forbindelse, har vi tidligere kunne skrive at Keld Gregersen har investeret for mere end fire millioner svenske kroner i nye svenske ungheste.
Lørdag går turen til Örebro med staldens Our Brodde (Googoo Gaagaa), og i sulkyen sætter Gordon Dahl sig. Our Brodde blev i 2022 indkøbt for 650.000 skr.
Our Brodde er en 2-årig hingst efter Googoo Gaagaa og Our Precious. Moderen vandt to løb i karrieren, og indløb 1.019.900 skr. Det blev bla. til en tredjeplads i Svenskt Trav-Oaks for 10 år siden.
I avlen er Our Precious mor til bla. millionæren Our Pride (Maharajah), 11-traveren Our Pearl samt 12-traveen Our Pleasue.

Our Brodde
Our Brodde har startet to gange i karrieren, og som bedst er det blevet til en andenplads i derbyweekenden. Her var Our Brodde anden bag Kungfufighting i en 16 notering.
Den seneste start foregik i det svenske, hvor Our Brodde satte ny rekord, men var udenfor præmierækken i en 15 notering. Nu prøver man så igen i det svenske.
Our Brodde har fået højeste startnummer af alle. Se startlisten her.
Om Gordon Dahl

Gordon Dahl blev et naboskab til familien Friis i Skive meget afgørende. Vi boede lige ved siden af hinanden og legede sammen hver dag. Da John Friis begyndte at komme hos travtræner Karsten Andersen gik der ikke længe inden jeg også fulgte med. John Friis kom til Steen Juul og da han rejste til Charlottenlund, startede John op for sig selv.
Hver dag efter skoletid hjalp han til i stalden hos ham og så var kursen sat for mig. Mit liv skulle være i samarbejde med hestene. Jeg kom også over til Steen Juul, men så gik turen tilbage til Skive, da Jørn Laursen startede som travtræner i 1983. Her havde jeg fem spændende år hvor jeg lærte en masse om hvordan man plejer, passer, fodre og træner heste. Han ved hvordan man skal behandle en hest med respekt med de særheder den har. Han kan læse en hest som ingen anden – han er genial.
I 1988 tog jeg trænereksamen sammen med bl.a. Vagn Honum, Knud Mønster, Dennis Kristiansen m.fl. og så startede jeg op som selvstændig. Det er gået som enhver anden sportsmand -. Det går op og ned når man arbejder med levende væsener. Men jeg har da været heldig med mange spændende resultater og oplevelser, har Gordon Dahl tidligere fortalt.
Den bedste sæson foreløbig for den tidligere Skive-træneren har utvivlsom været 2001, hvor Gordon Dahl gjorde noget af en bedrift. Gordon Dahl trænede de tre første heste i mål i Dansk Trav Derby det år. Med Esterel Sunset, som vinder foran Eddie Skov og Esterel Sunset.
For år tilbage var Gordon Dahl atter med fremme i løbet om det blå bånd, hvor det blev til sejr med Stutteri Disneys Dumbo.






