Godt nytår ønskes i alle
Tak for opbakningen fra annoncører og læsere i 2020!
Vi glæder os til 2021, der forhåbentlig byder på en masse god travsport rundt på de danske travbaner, og samtidig kan man håbe Covid 19 epidemien, som har sat sine tydelige spor i 2020 langsomt, slipper sit tag i Danmark.
Tak til opdrættere, trænere, amatører og hesteejere.
Travet.dk har i 2020 oplevet en kontinuerlig vækst. Den vækst kan ses på vores sociale medier, hvor vi via Instagram og Facebook følges af 12.290 personer. Det er en enorm stigning hen over 2020 og den interesse, er vi særdeles taknemmelig for.
Der forpligter også og en del af overskuddet, fra salgsmenuen er i den forbindelse blevet brugt til at ”købe” os til ekstra hænder, når det for alvor er gået stærkt. I den forbindelse skal der lyde en tak til Martin Timm Holmstav for at træde til, når der har været brug for det.
Flere besøg blev fuldført
Det er trods de mange udfordringer med Covid 19 blevet til flere besøg rundt om i landet. Vi er blevet mødt med en imødekommenhed og en venlighed, som vi sætter stor pris på.
I den forbindelse havde vi et fremragende besøg hos Skive træner Jan Friis, hvor han fremviste sine fornemme træningsforhold frem. Enhver dansk travelsker vil blive imponeret over forholdene hos Jan Friis.
Rene Jonassen er en anden dansk træner, som vi har besøgt. Vi kunne i den forbindelse lave en Go Pro optagelse, som sidenhen er blevet delt og set i ind og udland.
Når vi er rundt hos aktive og opdrættere, så oplever vi en oprigtig interesse for vores medie og den til tider alternative måde at tænke travmedie i. Den interesse er fantastisk at mærke, når vi kommer rundt.
Vi er ikke som de andre
Dansk travsport er meget præget af, hvordan man altid har gjort tingene. Er der en rigtig og en forkert måde at drive travmedie på. Det er helt op til den enkelte læser at vurdere.
Vi forsøger at skille os ud med forskellige tiltag, og i den forbindelse startede vi vores salgsmenu op. Vi kan også nævne vores Youtube kanal, og begge ideer har dannet grobund for andre sider sidenhen.
Det er vi stolte af!

Et stort tab
I december kunne vi sige farvel til en af vores største støtter og samarbejdspartner Jesper Nielsen. Jesper har hele året igennem stået for Spillehjørnet, som ganske hurtigt blev en succes.
De seneste fem år, har Jesper Nielsen været annoncør og foruden medlem af vores advisory board. En klog, ambitiøs, og fantastisk mand gik bort i december måned. En mand, der gjorde en forskel for mange mennesker, og han er/bliver meget savnet.
En meget misforstået mand i det offentlige rum, og en mand der stod fast på egne principper. De hænger ikke på træerne sådanne folk!
Der er ikke mange meters motorvej i Danmark, som Jesper og jeg ikke har betrådt siden Travet.dk blev til.
Du er meget savnet.
Flere initiativer i støbeskeen for 2021.
Det nye år byder på flere nye tiltag, og vi krydser fingre for opbakning til disse. En auktionsside, er klar til at gå i luften og skal bruges som supplement til vores salgsmenu.
Vi bliver det eneste danske travmedie med en auktionsmenu, og vi er særdeles afhængig af landets hesteejere, de aktive og de danske opdrættere, hvis dette tiltag skal blive en succes.
Vi har netop investeret i en Iphone 12 Max Pro, da denne model skulle være den bedste på markedet til at streame events fra. Vi håber at kunne komme rundt i landet, men vi står også til rådighed for virksomhedsbesøg og de danske auktioner til næste år.
Sidst men ikke mindst, så ønskes i alle et fantastisk nytår.
Tak for støtten året igennem.
Ulrik Pedersen – Travet.dk.






