God indledning for Mads Hviid
Sidste år valgte Mads Hviid at nedlægge trænerlicensen for i stedet at starte hos Lunden-træneren Steen Juul.
Det blev til 24 starter sidste år efter at 29-årige Mads Hviid skiftede rammerne ud i Jylland med de nye på Sjælland.
I løbet af efteråret blev det til en enkelt sejr. Den kom 2. juledag, hvor han sejrede med Steen Juul-trænede Elsztain.
Selvom det blev til en enkelt sejr, så kom der også flere gode præmier ind til Mads Hviid, der vandt to gange i 2021.
Der er et stykke op til den bedste sæson for nordjyden, som havde den i 2018 med 33 sejre og 1,3 milliioner kroner.
God indledning på 2022
Med Steen Juul på sidelinien var Mads Hviid startanmeldt med flere af arbejdsgiveren og hans nærmestes heste.
Det blev til to sejre med heste, der er trænet af både far og datter. Steen Juul og datteren Camilla Juul.
Først vandt Mads Hviid med Camilla Juul-trænede Dempsey Cloc og siden med Steen Juul-trænede Daytona.
De to sejre betyder, at Mads Hviid allerede er på samme antal, som i fjor.
Foto – Burt Seeger







