Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Glorius Rain leverer toppræstation – stærk andenplads i Diamantstoet

Glorius Rain leverer toppræstation – stærk andenplads i Diamantstoet

Thomas Lind-Holm kunne fredag glæde sig over endnu en markant præstation fra sin hjemmeavlede hoppe Glorius Rain, der leverede et stærkt løb og sikrede sig andenpladsen i Diamantstoet.

Placeringen var 150.000 SEK værd.

Fra spor 8 valgte Rikard N Skoglund en offensiv taktik og sendte Glorius Rain direkte frem i banen. Efter kortvarigt at have siddet udvendigt på den førende Urbina Soutwind, overtog Glorius Rain fronten – dog til prisen af en hård åbning i 1.09,5 de første 500 meter.

Skoglund fik herefter dæmpet tempoet markant, og feltet faldt til ro, mens Staro Raili tog pladsen udvendigt på lederen, og Victor Rosleff fandt en fin position i andet par udvendigt med Nikki Lane.

Mellemdistancen blev afviklet i 1.14,2, og først 650 meter fra mål begyndte løbet for alvor at udvikle sig. Her satte Björn Goop angrebet ind med Bettling Racer, og i samme moment fulgte Esperia Font med i sporene.

Trods pres udefra så Glorius Rain stærk og kontrolleret ud ind i sidste sving, og længe lignede det, at Skoglund havde løbet under fuld kontrol. Men i starten af opløbet opstod der pludselig plads til Urbina Soutwind, som Mats E. Djuse ikke tøvede med at udnytte.

Med et skarpt og veltimet angreb fløj hoppen forbi og afgjorde løbet sikkert i tiden 1.13,1/2140 meter auto. Glorius Rain kæmpede forbilledligt hele vejen og tog en fortjent andenplads, mens tredjepladsen gik til Esperia Font.

En stærk indsats af Glorius Rain, der endnu engang viste både fart, styrke og vilje på højeste niveau.

Se løbet her.

banner ansager

 

banner equi

 

2 banner dansk revision skive

 

banner spring taars

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet