Glorious Rain på interessant opgave
Glorious Rain på interessant opgave
Hoppen havde egentlig stoppet karrieren, men Gloruis Rain fortsætter karrieren lidt endnu og i eftermiddag er den til start på Solvalla-banen i Stockholm.
Der venter vinderen af dagens opgave 300.000 SEK.
Det er Thomas Lind-Holm, der fortsat ejer sit opdræt Glorius Rain, som stiller til start på Solvalla-banen i eftermiddag, hvor der er stor tiltro til hoppen på forhånd.
I banens officielle program er den svenskregistrerede hoppe tippet som vinder i finalen i STL Diamantstoet, hvor der køres om en førstepræmie på hele 300.000 SEK.
Hestens træner Flemming Jensen er ikke selv på plads i det svenske, men har i stedet hyret Rikard N. Skoglund til opgaven, der foregår fra spor otte over 2140 m. Auto.
Der venter dermed en spændende opgave for Glorius Rain, der starter kl. 18.07.
Sejrsvandt hoppe fra Lind-Holm
Glorius Rain har vundet 28 sejre i 68 starter, inden løbet i eftermiddag, og det har været med indkørte præmier for 1.868.598 kr. Med en sejr runder hopper dermed 2.000.000 kr.
Den svenskregisterede hoppe indledte sin karriere hos Bent Svendsen, der havde hesten i træning frem til sommeren 2022, hvor Flemming Jensen overtog træningen af hoppen.
Glorius Rain blev godkendt tilbage i 2020, hvor det blev til to starter som 2-åring med en femteplads som bedst. Året efter blev det til en enkelt sejr i seks starter, men i 2022 tog karrieren fat.
Det blev til fire sejre i 2022, fem førstepladser i 2023, syv sejre forrige år, inden at det toppede med otte førstepladser i fjor. I år har den skåret målstregen i begge sine starter.
En succesfuld opdrætter
Bornholmskfødte Thomas Lind-Holm har haft god succes med sine opdræt. Den mest vindende er Glamorous Rain, der nu er gået i avlen med 14 sejre i 31 starter og 6.156.145 SEK indtjent.
I 2014 blev det til opdrættersejr i Dansk Trav Derby, da Björn Goop vandt med Tomas Malmqvist-trænede Tumble Dust. En hest, der nåede at tjene næsten 5.000.000 SEK i sin karriere.
Sammen med Metro Invest ejer Thomas Lind-Holm fortsat sit opdræt Hustle Rain, der blandt andet har været med i Elitloppet for et par år siden. Hustle Rain er nu hos Flemming Jensen.
Det er indtil videre blevet til to opdrættersejre for Thomas Lind-Holm, og der er dermed et stykke op til sidste to års cifre, hvor det blev til henholdsvis 25 sejre i 2025 og 26 sejre i 2024.
Fotos af Burt Seeger











