Gigant Toft udbydes: ”En fin hest – men ikke det rette match”
Gigant Toft udbydes: ”En fin hest – men ikke det rette match”
Den 8‑årige starthest Gigant Toft, efter Gigant Neo, bliver nu udbudt til salg, efter at træner Johnni Olsen har besluttet, at makkerskabet mellem hest og træner ikke fungerer optimalt. Selvom Gigant Toft både træner stærkt og har dokumenteret kapacitet i løb, har samarbejdet vist sig vanskeligere end forventet.

Gigant Toft har i år allerede været først over stregen i Skive, hvor han slog flere kompetente konkurrenter. Det resultat understregede, at hesten fortsat rummer evnerne til at begå sig i den danske mellemklasse. Alligevel har resultatrækken siden været præget af galopper – noget, der ifølge Olsen ikke skyldes manglende form, men et teknisk mismatch mellem hest og kusk.
”Han træner fantastisk, og de galopper, man ser i resultaterne, skyldes udelukkende, at jeg har forsøgt at trække vattet af flere omgange. Der spænder han lidt til, og det har givet nogle unødvendige galopper,” fortæller Johnni Olsen.
Ifølge træneren har denne udfordring ikke været til stede i hestens tidligere træningsregi, og derfor peger han på, at problemet ikke ligger hos hesten, men i kombinationen mellem dem.
”Jeg må erkende, at hesten og jeg nok ikke er det rigtige match. Han er en fin hest, og det mærker man tydeligt i træning. Men i løb har han taget røven på mig sidenhen,” siger Olsen med et smil.

Gigant Toft står noteret for tre karrieresejre og en rekord på 1.14, og han beskrives som både sød, omgængelig og nem i det daglige arbejde. Det er derfor ikke en hest, der udbydes på grund af temperament eller helbredsmæssige udfordringer – men fordi han ikke leverer stabilt for netop denne træner.
Olsen understreger, at der ikke er tale om en hest i den dyre ende af markedet, men at han håber på bud fra interesserede, der kan se potentialet i en rutineret starthest med dokumenteret fart.
”Jeg ved godt, det ikke er en hest til 20, 30 eller 50.000 kroner, men jeg vil gerne høre, om der er interesse. Han er ingen dårlig hest – han vil bare ikke levere hver gang for mig.”
Se sejren fra marts her – Klik her.
Karriereindtjeningen siger knap 50.000 kr.
Med sin træningsvilje, sin gode daglige adfærd kan Gigant Toft vise sig at være et spændende køb for den rette konstellation. Nu handler det om at finde det match, hvor hesten igen kan få lov at udnytte sit potentiale fuldt ud.
Bud afleveres til Johni Olsen – Telefon: 3030 6075.
Fotos af
Flemming Andersen.












