16. august 2026

Gensyn med ”monsteret” i dag

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Paul Hagoort og hans førstekusk Robin Bakker gjorde rent bord i Skive på Musketerdagen. I dag er den hollandske duo på plads i hovedstaden, hvor de medbringer ”monsteret” Usain Lobell, der senest leverede en vanvittig præstation.

Usain Lobell sejrede senest i Pay Dirts Mindeløb, og i dag gælder det 3-års-eliten på Charlottenlund Travbane. Her er der lagt op til et brag af et væddeløb, da Usain Lobell bydes op til dans af gode heste.

En af disse er den ubesejrede italiener Cobra Killer Gar.

Indsatsen i Pay Dirts Mindeløb gav genlyd, da der samtidig var tale om ny banerekord for 3-årige heste. Den hollandske traver kunne således i sin blot anden start i karrieren sejre i tiden 1.13.4a/2060 m.

Det er særdeles stærke papirer og i dag, skal Usain Lobell forsøge at følge op.

Dagens opgave afvikles over 2000 m. Autostart.

Usain Lobell må efter karrierens to første starter være en af topkandidaterne til Deutsches Traber Derby, der køres den 5. september på Mariendorf.

I dag gælder det Charlottenlund Travbane og 3-års Eliten.

Foto af Flemming Andersen.

.

SENESTE NYHEDER
KaleyDC 1573
13. juni 2026

Lønborg rundede 500.000 kr.

Lønborg rundede 500.000 kr. Henrik Lønborg kunne i går notere sig endnu en storløbssejr til samlingen. Den mangeårige JVB-træner har…
Hyacinth 2121
12. juni 2026

Sådan gik det i Aalborg

Sådan gik det i Aalborg Magnus M. Nielsen og Flemming Jensen tog to sejre hver, mens Henrik Lønborg fik to…
SAMARBEJDSPARTNERE