Garfield til Tyskland
Jeppe Juel kunne i går til Derby25 Live oplyse, at derbytoeren Garfield kigger mod Tyskland i sin næste start. Jeppe Juel havde to opgaver i kikkerten til den billedskønne traver, og i går løftede man sløret for de kommende startplaner.
Garfield er andet afkom efter den norske hoppe Thon – Thon er helsøster til Copenhagen Cup-vinderen Orali. Thons første afkom er Bold Eagle-sønnen Fulton. Fra 2019 har Thon endnu en hingst, Hilton v. Muscle Mass samt hingsten Kingsland fra 2021.
Mormoder er Buckfinder (US)-hoppen Action Elpin, opdrættet af Egon Lund, og mor til selveste Orali, derby toer, og rekord 11,4.
Derefter kommer der virkelige en perlerække af fine hopper: Ketty Hanover (Newport Monarch), Ulla Hanover (Frosty Hanover) og Gulla Hanover (Stuart Hanover). Sidstnævnte var den bedste hoppe i årgang 1961, og afdøde træner Preben Munch bedste løbshest.
Det rent danske i Garfields moderlinje stopper først med hoppen Cito Axworthy, født i 1937, opdrættet af den tids kendte travfamilie, Høybye i Karlstrup. Så ”kun” 85 år med danske avlsmadammer hos Garfield, nå ja lige undtaget mor Thon.
Garfield har i karrieren sejret i Dansk Trav Kriterium, Jydsk 3-årings Grand Prix, Jydsk 3-års Championat for hingste/vallakker. Garfield blev tidligere på året hædret som årets 3-åring i Danmark 2021.
Den 4-årige hingst har startet 16 gange med 13 sejre til følge. Præmiekontoen siger aktuelt 1.545.500 kr.
Se Garfield sejre i Dansk Trav Kriterium 2021. – Klik her.
Nu gælder det Hamborg for den 4-årige traver.
Foto Hesselborg Foto
–





