Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Galla – Global Yankee med to nomineringer

Det blev til en andenplads for Global Yankee i Dansk Hoppe Derby 2022. Jeppe Juels hoppe er ved Hestesportens Galla nomineret i to kategorier.

Selvom det ikke blev til sejren i Dansk Hoppe Derby har Globale Yankee alligevel fundet vej til to nomineringer ved Hestesportens Galla 2022.

Det blev til to sejre sidste år for hoppen, der vandt Aalborg Hoppechampionat med Peter Ingves og Grand Circle 4-års Hoppechampionat med Jeppe Juel.

I Aalborg Hoppechampionat skete det efter at Global Yankee havde ført hele vejen og vundet foran Got Swagger og Gonnabe Shadow.

Til gengæld blev løbet anderledes ved Grand Circle 4-års Hoppechampionat, hvor Jeppe Juel kørte til front på bagerste langside.

En familiehest

Global Yankee er en familiehest. Det er med Jeppe Juel som træner og dennes bror Hasse Juel, der har opdrættet Muscles Yankee-sønnen.

Det er desuden Hasse Juels kone Karina V. Kristensen, der står som ejer af hesten, som snart kan runde en million kr. indtjent.

I alt er det blevet til 979.569 kr. i præmier og de er kommet i 19 starter, hvor det er blevet til fem sejre i karrieren.

Global Yankee gjorde sin sidste start i 2022 på Jägersro, hvor den sluttede på femtepladsen med Jeppe Juel i sulkyen.

DSC 6213

Om Hasse Juel

Hasse Juel har i dag travsporten som hobby. Han har taget en handelseksamen, og har fra de tidlige år hjulpet til i familiens opdrættervirksomhed.

Hasse opdrætter også lidt på sin landejendom i nærheden af Viborg, hvor han i øvrigt er beskæftiget med salg af maskiner.

Travet.dk har haft fornøjelsen af Hasse Juel i forbindelse med hestemessen i Herning, og sidenhen i forbindelse med vores salgsmenu. Det har været en fornøjelse hver gang.

Foto – Ole Hindby.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet