Fyn – Fin dag for Gordon Dahl
Aalborg-træneren Gordon Dahl havde en fin dag på Fyens Væddeløbsbane med sejr og flere placeringer til følge.
Det blev i dag til sejr bag Houdini Shadow, andenplads bag Herbie samt en sjetteplads med Hunter K K.
Profil: For Gordon Dahl blev et naboskab til familien Friis i Skive meget afgørende. Vi boede lige ved siden af hinanden og legede sammen hver dag. Da John Friis begyndte at komme hos travtræner Karsten Andersen gik der ikke længe inden jeg også fulgte med. John Friis kom til Steen Juul og da han rejste til Charlottenlund startede John op for sig selv.
Hver dag efter skoletid hjalp vi til i stalden hos ham og så var kursen sat for mig. Mit liv skulle være i samarbejde med hestene. Jeg kom også over til Steen Juul, men så gik turen tilbage til Skive, da Jørn Laursen startede som travtræner i 1983. Her havde jeg fem spændende år hvor jeg lærte en masse om hvordan man plejer, passer, fodre og træner heste. Han ved hvordan man skal behandle en hest med respekt med de særheder den har. Han kan læse en hest som ingen anden – han er genial.
I 1988 tog jeg trænereksamen sammen med bl.a. Vagn Honum, Knud Mønster, Dennis Kristiansen m.fl. og så startede jeg op som selvstændig. Det er gået som enhver anden sportsmand -. Det går op og ned når man arbejder med levende væsener. Men jeg har da været heldig med mange spændende resultater og oplevelser.
I 2001 leverede Gordon Dahl noget af en bedrift.
Gordon Dahl trænede de tre første heste i mål i Dansk Trav Derby det år. Med Esterel Sunset, som vinder foran Eddie Skov og Esterel Sunset.
For år tilbage Gordon Dahl atter med fremme i løbet om det blå bånd, hvor det blev til sejr med Stutteri Disneys Dumbo.
De seneste sæsoner har Gordon Dahl indkørt over en halv million kroner som træner, og det er også tilfældet sidste år. Sådan er det gået de seneste år:
2021 – 18 sejre i 73 starter – 686.817 kroner indkørt
2020 – 24 sejre i 104 starter – 1.684.414 kroner indkørt
2019 – 30 sejre i 147 starter – 2.255.426 kroner indkørt
2018 – 26 sejre i 172 starter – 910.872 kroner indkørt
2017 – 25 sejre i 129 starter – 809.334 kroner indkørt






