Frederik Kragh Olsen mod bedste sæson
Der er ikke meget der skiller 21-årige Frederik Kragh Olsen for at rundede 200.000 kroner i indkørte præmier i år.
Årets fjerde sejr kom i hus for Frederik Kragh Olsen, da han i aftes vandt med Niels H. Andersen-trænede Design Hastrup.
Det var Aarhus-jockeyens tredje sejr med Among Hastrup-sønnen Design Hastrup, mens Kaj Jensen har stået for den fjerde.
Foruden to sejre med gårsdagens vinderhest har den unge jockey også vundet med Livi Option og Enjoy Hastrup i 2021.
Frederik Kragh Olsen har i alt indkørt 194.650 kroner til hesteejerne i 2021, og det er en forbedring af de seneste års resultater:
2021: Fire sejre i 149 starter – 194.650 kroner indkørt
2020: Seks sejre i 136 starter – 139.900 kroner indkørt
2019: Ni sejre i 133 starter – 122.925 kroner indkørt
2018: Én sejr i 69 starter – 72.450 kroner indkørt
2017: Ni sejre i 56 starter – 52.800 kroner indkørt
Med i Opdrætningsløbet i år
For et par uger siden var Frederik Kragh Olsen til start i et af de klassiske løb. Opdrætningsløbet på Charlottenlund Travbane.
Det skete med 2-åringen Having Fun (Muscle Massive), som den unge aarhusianer selv står for træningen af i det daglige.
Having Fun opgav i fejlfri udgave og fik efterfølgende 10 dages anmeldelsesforbud for ikke at være i væddeløbsmæssig stand.
Foto af Hesselborg Foto







