Frankrig – Confidence nr. 2
Confidence (Great Challenger) leverede den bedste indsats af de to danske deltagere i dagens udgave af Prix Conseil Regional Des Pays De Loire, hvor det ellers var den anden danske deltager Bastian T, der var toneangivende undervejs.
Bastian T, kom ganske enkelt til spids, og styrede begivenhederne helt efter behag. Bastian T, stod dog fuldkommen og aldeles af med 900 meter til mål, hvor hesten faldt sammen som et korthus.
Dagens præstation rækker ikke langt!
Det gik bedre for Confidence, der fik serveret et afventende løb undervejs. Det blev indledningsvis til fjerde par indvendigt for sidenhen at fange en god ryg i andet spor.
Confidence leverede en stærk afslutning, og da den førende kort før mål galoperede, så kunne Great Challenger-sønnen tage andenpladsen som blev belønnet med 7.500 euro.
Vinder af løbet blev Ffty Barbes i tiden 1.14.5/2800 m.
Dagens løb kan ses her.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]






