Fox On The Run bedst i hoppeløbet
Birger Jørgensen og Peter Rudbeck har høstet mange sejre gennem årene, og i dagens hoppeløb for treårige heste kunne det succesrige par tage endnu en buket blomster.
Der blev lagt godt for land, da Fox on the Run (Explosive Matter) lige akkurat kunne svare Fearless To heaven med Kasper K. Andersen i sulkyen. Der var galop i løbets indledning fra storfavoritten Taste Of Diamonds, som dermed tidligt var væk af løbet.
Det lykkes derefter Birger Jørgensen at dæmpe tempoet, og så var meget vundet. Fox On The Run kunne efterfølgende afvikle løbets første 100 meter efter 1.16,3.
Det fik Morten Juul til at forlade inderbanen og gå ud som den første i andet spor. Det gjorde Skive-træneren bag egentrænede Frontrunner Shadow, og tempoet fik derefter et tryk opad.
Der blev skruet yderligere op for tempoet, og det gik stærkt ind i sidste sving. I andet par udvendigt fik Freestyle det skønneste løb af Rene Kjær, og denne så i sidste sving sejrsaktuel ud.
Birger Jørgensen måtte i gang med at arbejde bag den førende, og i samme moment blev det til galop for den udvendige Frontrunner Shadow, og så kunne Fox On The Run sejre i tiden 1.15,6/1900 M. Auto.
Se løbet her.

Vi noterede en sejr til Kent Friborg, som kunne indlede løbsdagen med sejr til norske Cielo Bonito (From Above), som rundede hele feltet ned gennem opløbet. Det var første sejr i karrieren til Cielo Bonito, der sejrede i tiden 1:18,5/2020 m. Volte.
Se sejren her.

Jeppe Juel kan tage hjem til Aalborg med sejr i bagagen. I dagens tredje løb leverede Rune Bach Mortensen-trænede Fay S M (Chipmate) en tiltalende præstation, da denne for anden gang i træk kunne løbe først over målstregen. I dag skete det i tiden 1:16,7/1900 m. Auto.
Se sejren her.

Steen Juul havde inden dagen flere topchancer ved løbene i Billund. I dagens 4 løb kom dagens første sejr i hus. Det skete bag, egentrænede Eagle Merci (Bold Eagle).
Der skulle en rekordsænkning til, før den svenske 4-åring kunne sejre for fjerde gang i karrieren. Dagens sejr kom i hus efter en tidsnotering på 1:15,6/1900 m. Auto.
Se løbet her.
[useful_banner_manager banners=2 count=1]






