17. august 2026

Forsamlingsforbuddet sænkes

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Med virkning fra lørdag klokken 12 bliver forsamlingsforbuddet sænket til 50 personer i hele landet. Det vil påvirke løbsdage med deltagelse af amatører.

Det skriver Henrik Boye Ebbesen i dag på Danskhv.dk.

Her skriver man:

Statsminister Mette Frederiksen (S) har her til eftermiddag meddelt, at forsamlingsforbuddet grundet et stigende corona-smittetryk sættes ned til 50 personer over hele landet gældende fra lørdag kl. 12.00.

For trav- og galopsportens vedkommende vil det uvilkårligt få konsekvenser for afviklingen af løbsdage med deltagelse af amatørkuske– eller ryttere.

Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Sport & Udvikling er derfor gået i gang med at finde ud af, hvordan løbskalenderen kommer til at se ud i de kommende uger.

De aktive skal være opmærksomme på, at der kan komme ændringer i allerede offentliggjorte startlister/programmer.

Udmelding vil følge senere her på danskhv.dk.

På dagens pressemøde meldte regeringen også ud, at den såkaldte Superliga-ordning, hvor flere end 500 tilskuere har mulighed for at deltage i sektionsopdelte sports- og idrætsarrangementer, sættes på stand-by. Dette gælder også for landets væddeløbsbaner.

De nye retningslinjer gælder i første omgang til den 4. oktober.

SENESTE NYHEDER
12. august 2020

Klar tale fra Mads Hviid Nielsen

En af de udenbys trænere, som fredag gæster Charlottenlund Travbane, er Mads Hviid Nielsen. Aalborg-træneren er selv udelukket, mens staldens…
12. august 2020

Commit Boom Bay til EM

I går kunne vi meddele, at Steen Juul havde vendt tommelfingeren opad efter et træningsarbejde bag Commit Boom Bay, og…
12. august 2020

Udbydes – Det sker ikke hver dag

Med sejre i to af hendes tre seneste starter udbydes hoppen Chardonnay (Ens Snapshot) til salg. Den 6-årige hoppe hentede…
11. august 2020

Sverige – To danske sejre

Efter en tredjeplads på Charlottenlund Travbane tog Alex Haagensen i dag turen over sundet for at starte staldens 8-årige Awesome…
SAMARBEJDSPARTNERE