Fornemt besøg på lunden i dag
Vi måtte desværre undvære Tysklands abonnementschampion Michael Nimczyk på Copenhagen Cup-dagen. I stedet har vi glæden at hilse ham velkommen til vore tirsdagsløb.
Bvlgari Peak forsøger igen og der køres to udtagelsesløb i Summer Meeting-serien. For nogle uger siden var den tidligere Derbyvinder Bvlgari Peak anmeldt til prøveløb, men han blev slettet på dagen.
I aftenens prøveløb forsøger han igen at blive godkendt til at kunne genoptage sin karriere, og det er træner Axel Jacobsen, som holder i linerne. Under normale omstændigheder burde han ”vinde” prøveløbet, men med i det lille fire heste store felt findes også unghestestjernen Staro McMillan, der som sædvanlig har Steen Juul i sulkyen.
Aftenens 4. løb er Summer Meeting Oslo, hvor der står to pladser i finalen på Oslo Grand Prix-dagen på spil. Morten Juuls franske sejrssluger Giantissimo (Birger Jørgensen) er tilbage efter to måneders løbspause, og i det 12 heste store felt støder den blandt andet på Steen Juuls Elsztain, Flower Dust-betvingeren Freddy Boy, Victor Rosleffs Derbydeltager Fønix Vang og ikke mindst den italienskfødte Cassiel Font, som den tyske champion Michael Nimczyk kommer med.
Nimczyk ”missede” desværre Copenhagen Cup-dagen og er desto mere velkommen i Lunden i dag.
Der er yderligere en interessant italienskfødt fireåring til start. I et lille, men meget fint besat, fireårsløb skal træner Birger Jørgensens Condor Jet forsøge at tage sin femte sejr i træk.
Endelig har vi også et udtagelsesløb til Summer Meeting monté-finalen i Oslo, inden det otte løb store program slutter med to løb for amatørerne, indleder man i dagens baneprogram.
Et program, der kan hentes her.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







