Forest Jet med Korfitsen
For anden gang i år er Forest Jet til start, men det bliver med en helt ny kusk i Skive på søndag.
Det er i Frosty Hanovers Mindeløb, at Jan Friis-trænede Forest Jet gør årets anden start efter femtepladsen i sæsondebut i Odense,
Ved den lejlighed sad Knud Mønster bag hesten, men i storløbet i Skive bliver det med Aalborg-træneren Nicklas Korfitsen i sulkyen.
Parret kommer til start fra spor et over 2060 m. Auto, og der køres om en førstepræmie på 60.000 kr.
Den italienskfødte hest har foreløbigt indtjent 221.495 kr. i sin karriere, der har budt på fem sejre i 14 starter.

Indledte med hattrick
Forest Jet blev godkendt for Birger Jørgensen i Odense i 2023, og det var også ham, der startede med at sidde bag hesten i dens første seks starter.
Efter sejr i debuten i Aalborg, blev den fulgt op af en sejr på Lunden, inden at den gæstede Jægersro, hvor den også sejrede.
Hesten lukkede 2-årsssæsonen af i Skive, hvor den sejrede for Birger Jørgensen. Det blev i alt til fire sejre i fem starter i 2023.
I 2024 blev det til otte starter for hesten, der kunne tage en enkelt sejr, som kom i hus med Birger Jørgensen i Aalborg.
Forest Jets sidste start sidste år var i 3-årsmesterskabet på Nykøbing Falster, hvor den endte på andenpladsen for Jørgen Sjunnesson.

En god unghestetræner
Med mange flotte præsentationer af de unge heste fra Jan Friis, er det ikke helt forkert at kalde ham en god unghestetræner.
Der er mange gode heste, der er blevet klar fra gården i Vemb og krydder med nogle arbejder på Skive-banen.
To gange har Jan Friis også kunne smage sejren sødme i større sammenhænge på Charlottenlund Travbane.
Det har været med Lightning Lobell i Dansk Opdrætningsløb samt Giant Flamingo i Dansk Trav Kriterium.
Fotos af
Burt Seeger
Flemming Andersen







