Følg VM og Get A Wish her
I går kunne vi oplyse at Rikstoto og ATG ikke viser dagens VM-Løb, men de danske travfans snydes ikke.
Svenske ATG og norske Rikstoto tager konsekvensen af sidste års VM-løb på Yonkers. De to selskaber kommer ikke til at udbyde spil til lørdagens løb, og kommer heller ikke til at vise VM-løbet.
I kølvandet på VM-løbet på Yonkers, var der stor fordømmelse af den drivning, der blev praktiseret fra italienske Vincenzo Piscuoglio Dell’Annunziatas bag Cokstile.
Det får nu direkte konsekvenser for dette års løb. Svensk Travsport har bedt ATG om ikke at vise eller sælge væddemål til VM-løbet. Det har de støttet. Rikstoto i Norge kom selv frem til beslutningen.
– Efter sidste års køreskandale vil ATG hverken sende eller udbyde spil. For ATG handler det om at være tydelige omkring, at vi tager hestevelfærd seriøst, siger Victoria Orrsveden, Operations Manager hos ATG til Travronden.

Rikstoto står bag beslutningen.
– Det er rigtigt, at Yonkers med Yonkers International Trot ikke er en del af Norsk Rikstotos tilbud i weekenden, og vi viser ikke løbsdagen. Det er en beslutning, vi selv har taget, ligesom ATG og flere andre spilselskaber.
Årsagen er, at det i staten New York, hvor banen Yonkers ligger, er tilladt at drive hestene på en måde, som vi ikke accepterer ud fra hestevelfærdshensyn.
For eksempel er enhåndskørsel tilladt.
Det er uacceptabelt for os, siger Rikstotos André Heibo-Tuverud.

Danske fans kan se løbet her.
Danske Spil/Racing Live tilbyder spil til hele VM-aftenen på Yonkers.
Det 11 løbs store program indledes klokken 18.15 dansk tid.
VM-løbet med Get A Wish er til klokken 20.45, og kan ses på Racing Live.
Fotos Burt Seeger, og Stein Larsen.






