Flot trænerarbejde af Søren Johansson
Søren Johansson er i gang med en af karrierens bedste sæsoner og har gennem flere år arbejdet målrettet på at forbedre sine præstationer.
Dette har blandt andet resulteret i en flytning fra Stutteri Laser på Fyn til Skovbo, ligesom der er blevet foretaget betydelige investeringer.
Gennem sit omfattende netværk har Søren Johansson desuden gennemført en større udskiftning i stalden i løbet af de seneste sæsoner.
Resultatet af dygtigt arbejde
Søren Johansson har i år vundet 16 ud af sine 87 starter og har allerede overgået sidste års indtjening på præmiesummen. Den positive udvikling afspejler sig også i staldens samlede resultater.
Staldens oftest sejrende hest hedder Borups Atlas, og denne bringes fredag til start på Charlottenlund Travbane.
Til Travet.dk fortæller Søren Johansson torsdag aften:
“Alt virker fint efter seneste start og går han op til sit bedste, er han en god vinderchance.”
Borups Atlas har i år vundet fire af sæsonens syv starter, og er dermed stærkt medvirkende til staldens succes.
Flot udvikling
Borups Atlas nåede en start i Jørgen Lorentzen, og her imponerede hesten ikke. Borups Atlas blev sidenhen sat til salg her på Travet.dk.
Her handlede Søren Johansson hesten til stalden, og sidenhen er udviklingen kun gået én vej.
De flotte resultater skal ikke mindst ses i lyset af salgsprisen. Borups Atlas kostede hverken en hel eller halv bondegård at erhverve sig, og resultaterne taler for sig selv.
Borups Atlas blev i juni måned 2024 kåret som årets sejrshest i Nykøbing Falster, og sidenhen har udviklingen været støt stigende.
Klar til start i dag
Borups Atlas stiller til start i dagens 8. løb på Charlottenlund Travbane og er samtidig udpeget som vindertippet i baneprogrammet.
Den 6-årige vallak efter Tobin Kronos går efter sin fjerde sejr i træk. I år har Borups Atlas vundet fire ud af syv starter, og dagens opgave lyder på 2000 meter autostart.
Søren Johansson sidder i sulkyen, og den største konkurrent forventes at være Michael Lønborg-trænede Summerparty Hush Money.
Som en interessant detalje er to af løbets syv deltagere formidlet gennem vores salgsmenu på Travet.dk. Ud over Borups Atlas gælder det også Ice Cool Money.
Du kan spille med her.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]
Fotos af ND FOTO
Burt Seeger
Travfoto Bornholm – Torben Ager.










