Flot og nytænkende på Fyn
Læserne af Travet.dk har gentagne gange læst om vores ønske om at indlejre de danske væddeløb, så de kan vises direkte på vores hjemmeside. Det er i en årrække blevet afvist, men nu kan Fyens Væddeløbsbane melde ud at fredagens løb kan ses flere steder.
I Aalborg er løbsdage blevet vist live i pressen ved flere lejligheder.
Nu kan fredagens løb fra Fyens Væddeløbsbane ses på JFM Play på fyens.dk eller faa.dk.
Det er en positiv udvikling, da det må være i alles interesse at de danske væddeløb kommer ud til flest mulige og der dermed bliver skabt interesse for sporten/spillet. Vi ønsker stadig at vise de danske væddeløb, og hånden er fortsat udstrakt.
Travet.dk håber stadig at få lov til at bidrage, men om det bliver, i vores levetid, skal stå usagt. Hvis det handler om økonomi, så kunne man evt. oplyse os om dette, så vi kunne finde den økonomi tingene kræver. Læs mere her.

Pæn omtale
Det er anden positive omtale af Fyens Væddeløbsbane på fire dage. De er gode til at markedsføre sig selv og sine aktiviteter på Fyens Væddeløbsbane.
Det må man blot løfte på hatten af og anerkende.
Både publikumstallet og sponsornetværket er i vækst på Fyens Væddeløbsbane. Det har man bemærket hos Albani, der er tilbage i folden som sponsor for banen.
Efter fem års fravær er Albani / Royal Unibrew nemlig tilbage som stor sponsor, og der er tale om en ganske anselig aftale, om end ingen af parterne ønsker at oplyse det eksakte beløb, bryggeriet sponsorerer med i aftalen, som i øvrigt er femårig, skrev Fyens.dk den 10 december.

De gør det godt
Det er langtfra første gang i år, at der blæser positive toner i/omkring Fyens Væddeløbsbane. Den flotte udvikling skyldes til dels, at man har haft en rød tråd i tingene.
Den røde tråd skal den nuværende direktør Claus Junker forsøge at fortsætte når han den 1 januar sætter sig i en ny stol. Claus Juncker tiltræder pr. 1. januar 2024 en stilling som kommerciel direktør i Dansk Hestevæddeløb og fratræder i den forbindelse som adm. direktør i Fyens Væddeløbsbane A/S.
Claus Juncker har siden september 2020 på forbilledlig vis stået i spidsen for implementeringen af banens strategiplan. Derfor står Fyens Væddeløbsbane på de fleste områder langt stærkere end da Claus satte sig i direktørstolen.
Som en naturlig konsekvens heraf, er Claus Juncker nu hentet til en mere central rolle i Dansk Hestevæddeløb, hvor han med sine idéer og erfaring skal understøtte alle landets baner i deres kommercielle udvikling. Det har desværre den afledte effekt, at Claus Juncker fratræder sin stilling som direktør for Fyens Væddeløbsbane ved årets udgang.
Fotos af:
Gorm Foto:







