Flemming Jensen over 4 millioner
Flemming Jensen hentede i går en flot andenplads på Solvalla. En flot indsats af kusk og hest, der bød storfavoritten Admiral As op til dans og gav denne en match.
Gårsdagens styring har fået meget omtale og udelukkende positiv af slagsen. Det var i går befriende at favoritten ikke blev sluppet til spids og dermed fik foræret initiativet/løbet af de øvrige deltagere.
Det ses meget ofte, at man på forhånd kører efter andenpladsen når der er storfavoritter med i løbene. Flemming Jensen tog i går skeen i den anden hånd og gav storfavoritten en match bag Emoji.
Det gav et særdeles interessant væddeløb og lad os endelig få mere af dette.
Sådanne løb er med til at sælge sporten!
Rundede 4 millioner.
Gårsdagens indsats indbragte 125.000 SEK og dermed runder Flemming Jensen fire millioner kroner. I år er det helt nøjagtigt blevet til 4.054.836 kr. i 2021.
Flemming Jensen har selv indkørt 3.357.471 kr. i denne sæson.
Gårsdagens præmie betyder, at Flemming Jensen runder sidste års cifre, hvor staldens heste indløb 4.035.365 kr.
Flemming Jensen er ikke kun fantastisk dygtig. Han er også en mand flere af sportens amatørkuske og trænerkollegaer søger gode input fra. Aalborg-træneren har også ved flere lejligheder haft besøg af sine trænerkollegaer, som har fået lov til at træne med.
Foto Trav365.no – Stein Larsen.






