Flemming Jensen giver sæsondebut til
I november måned kunne vi skrive at Flemming Jensen havde fået Ballerina Girl (Father Patrick) i træning. I dag gør selvsamme sæsondebut på Fyens Væddeløbsbane.
Ballerina Girl ejes af Per Hansen, der herhjemme starter heste under pseudonymet Stald H. Per Hansen har de senere år investeret kraftigt i nye heste.
Ballerina Girl er opdrættet af Panamera Racing og har tophoppen Gossip Gal som mor – hun har tidligere født Aron the Baron og Empire – begge efter Västerbo Prestige og millionærer samt Hills Angel (Muscle Hill), der også nåede over millionen i indtjening.
Gossip Gal er ligeledes mor til Heyhoehereshegoes, Casterly Rock, King Size samt Sassy But Classy. Sidstnævnte vandt i sin forrige start gruppe 2-løbet Svampen med en førstepræmie på 595.000 SEK.
Der er dermed stærke papirer på Ballerina Girl.

Om Flemming Jensen
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset. Han har også formået at vinde Dansk Hoppe Derby.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite inden for Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik TravDanmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg”, som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.

Fakta om Ballerina Girl
Starter: 17
Antal sejre: 3
Præmiesum: 277.981 kr.
Opdrætter: Panamera Racing
Ejer: Stald H
Se sejren, der indbragte Ballerina Girl 100.000 skr.
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






