Fewofakind i nyt regi
De seneste år har Bertel Maigaard investeret store summer i Dansk Travsport. Der er købt mange nye heste ind, og samtidig tager Bertel Maigaard en tørn for dansk travsport i form af en bestyrelsespost i DTC.
I september måned kunne vi her på Travet.dk fortælle, at Bertel Maigaard havde investeret i ny hest. Panamera Racing opdrættede Fewofakind (Væsterbo Prestige – Global Future blev indkøbt hos svenske Christoffer Eriksson.
Fewofakind er helsøster til 2020 vinderen af Dansk Hoppe Derby Eenymeenyminymoe. Christoffer Eriksson sikrede sig Fewofakind på derbyauktionen 2018, hvor hun kostede 90.000 kroner.
Den 1. januar kunne vi oplyse, at Steen Juul overtog træningen af den nu 4-årige hoppe.
– Det er en hest vi har årgangsambitioner med, og hesten var uforskyldt i flere af årets starter. Hun blev ramt af nyreslag af flere omgange, og det kostede i nogle af de bedre betalte løb.
Hun har mødt flere af de bedste i årgangen, og foruden Facination så er der vel en stor gruppe heste, der ikke er langt fra hinanden, fortæller Bertel Maigaard fredag aften. –
Fewofakind står noteret for to sejre og 46.260 kr.
Den ene sejr kom i hus i derbyweekenden, og denne sejr blev fulgt op med endnu en sejr på den svenske derbybane Jægersro.
Derefter kom problemerne, og det kostede i kriterieprøverne, og sidenhen måtte Fewofakind slettes i Kriterium Consolation.
I dag starter Steen Juul Fewofakind på Nykøbing Falster, og det skal blive interessant at følge hoppen.






