Falster – Torben Nygaard tilknyttes
Nykøbing Falster har i dag meddelt at de optimere på sponsorsiden. I den forbindelse har Travet.dk været i kontakt med banens næstformand Anders Helge.
“Det er korrekt, at vi i dag har meldt officielt ud, og vi ønsker at optimere. I den henseende har vi i dag meldt ud at Torben Nygaard tilknyttes en marketingsrolle.
Der er tale om en freelancestilling, og vi får en velkendt herre af banen ind. Torben har været med i den arbejdsgruppe, som har haft til opgave at optimere på dette område.
Der har ikke været penge til en fuldtidsstilling, og i den proces har Torben Nygaard selv budt ind på opgaven. Nu kan vi så komme i gang, uddyber Anders Helge Nielsen.”
Det handler om at optimere
“I bund og grund handler det om at skrue på alle de parametre, som vi som bestyrelse kan skrue på.
Vi ønsker at optimere og styrke vores sponsorat og dermed øge indtægterne til banen.
Torben kender vores rammer og vores forventninger. Vi får samtidig en mand, som selv har budt ind på opgaven, og dermed får vi en mand ind, som brænder for opgaven.
Det er vi meget positive over, trods vi kender udfordringerne omkring stigende priser og inflation.
Vi vælger nu at investere i vores eksisterende kunder, styrker kendskabet til sporten og vælger at markedsføre travsporten i vores nærområde, fortæller Anders Helge Nielsen slutteligt.”







