25. august 2026

Falder dom i dag

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Skyldig eller ikke skyldig – Ifølge retslisten i Lyngby ret, falder der i dag dom i den sag, hvor en travmand er sigtet for bla. voldtægt og voldtægtsforsøg. Anklager kræver 6,5 års fængsel, mens forsvarer ønsker fuld frifindelse.

Sagen kort

I april 2020 bliver en mand fra Charlottenlund sigtet og varetægtsfængslet for grove seksuelle forbrydelser mod flere kvinder. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden.

Manden har tilknytning til Charlottenlund Travbane.

I perioden fra 1. juli 2019 til 20. december 2019 er han tiltalt for at have udnyttet en dengang 17-årig psykisk sårbar pige, som han var mentor og træner for. På næsten daglig basis har han ifølge anklageskriftet befølt pigens bryster, baller og kønsdele og har angiveligt mindst 70 gange stukket en finger op i pigen og tungekysset hende. Han er også tiltalt for to voldtægtsforsøg mod samme pige, der begge fandt sted under et ophold på et parisisk hotel.

Manden er også tiltalt for tre voldtægter mod en 17-årig pige tilbage i 2008.

Travmanden er også tiltalt for at have slået, rusket eller skubbet til sin kone, så hun pådrog sig skader på det ene håndled, samt for at kaste en genstand i hovedet på hende og tage kvælertag på hende, mens deres fælles barn var til stede.

I efteråret 2014 og i sommeren 2015 skulle han angiveligt have krænket en piges blufærdighed, som på det tidspunkt var under 15 år og i praktikophold i hans stalde ved Charlottenlund Travbane.

Læs mandens version her.

Kilde SN.DK.

SENESTE NYHEDER
JoakimLoevgren 0533 160515 e1609959058397
26. marts 2026

Joakim Lövgren når magisk milepæl

Joakim Lövgren når magisk milepæl: Trænersejr nummer 2.000 Joakim Lövgren har rundet en milepæl, som kun de færreste når i…
Copilot 20260305 194304 800x600 1
26. marts 2026

Kort nyt fra ind- og udland

Kort nyt fra ind- og udland På Travet.dk får du et hurtigt og præcist overblik over de vigtigste nyheder. Vi…
FlemmingJensen 2
26. marts 2026

Sådan starter danskerne på Åby

Sådan starter danskerne på Åby Aalborg-træneren Flemming Jensen tager turen til Åby-banen i Göteborg i aften med to heste. Travet.dk…
UheldEskilstuna
26. marts 2026

Uheld på Eskilstuna

Uheld på Eskilstuna Den femårige vallak Larue var ikke særlig samarbejdsvillig på Eskilstuna i tirsdags, hvor det endte galt til…
SAMARBEJDSPARTNERE