Et af vores bedste salg – Nu tjent 745.371 SEK
Flere trænere og opdrættere, har de senere år benyttet sig af salgsmenuen. Team Juel har to gange benyttet sig af salgsmenuen, og begge gange er det resulteret med salg til udlandet.
To ud af to, og i aftes sejrede en af disse heste på Färjestad Der er tale om Es Trenc, der er opdrættet af Hasse Juel og tidligere i karrieren var i træning hos bror Jeppe Juel.
Det handler om at levere, og i forhold til familien Juel, har vi leveret. Familien har fået de priser som de har bedt om, og handlerne er foregået uden udfordringer af noget art.
Det er sådan tingene gerne skulle gå hver gang, og går i langt de fleste tilfælde. I bund og grund handler det om at være ordentlig, når man får ansvaret for at formidle folks heste.
I dag sejrede Es Trenc med træneren Olav Mikkelborg. Præmie 40.000 SEK. – Se løbet her.
God reklameværdi
Es Trenc har været og er en god reklame for salgsmenuen, da hesten er et godt eksempel på det vi gerne vil. Vi vil gerne være et medie for alle, og et medie der favner bredt.
Der er plads til heste, som udbydes for 5.000, og den højeste salgspris fra salgsmenuen er aktuelt 300.000 kr., så vi har dokumenteret at vi magter begge prisklasser og efterhånden har fået et solidt fodfæste i Norden.
Det er som med auktionssiden et langt sejt træk, hvor det handler om at levere. Der skal leveres på salg, service og en ordentlig kommunikation, hvor sælger hele tiden orienteres i processen.
Vi sætter pris på at Team Juel valgte Travet.dk til at formidle Es Trenc, som i dag står med 745.371 SEK og aktuelt har vundet 17 sejre i karrieren. En succes for både sælger og køber i dette tilfælde.
KM FOTO.



