Er den gået yderligere frem – Kan den vinde i dag
Marc Bæk Nielsen sidder indenfor V75-Spillet bag egentrænede Genoa, og dette fra et perfekt udgangspunkt.
Genoa leverede senest en fin indsats, hvor den sad sidst med en omgang, men en god sidste runde betød en andenplads som slutfacit. En god indsats og ikke mindst en god formbesked inden dagens opgave.
Den 4-årige hoppe har i mange starter drillet Marc Bæk Nielsen, hvilket også har betydet at karrieren blot har budt på en sejr i 22 starter. En ny sejr ligger dog lige om hjørnet, og det er ikke utænkeligt at den kommer i dag.
De seneste fem starter har givet præmiegivende indsatser, og det til pæne odds. Se bare her:
- Odense – 501
- Aalborg – 24
- Aalborg – 456
- Aalborg – 136
- Aarhus – 186
Mor til Genoa er hoppen Odette Vang, der også er mor til bla. derbytoeren Dortmund. Odette Vang var også selv en evnerig væddeløber som indløb 459.196 kr. og det blev til tre sejre i karrieren.
En af karrierens sejre kom i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2010.
Odette Vang har selv Drøn På Frøkjær som mor. En hoppe, der indløb 371.860 kr. og så vandt Dansk Opdrætningsløb tilbage i 1998 for Birger Jørgensen.
Det var andet år i træk af Stutteri Frøkjær vandt netop det løb, og året forinden havde et af de største unghestetalenter nogensinde herhjemme vundet løbet i form af C Tøj Frøkjær.
Hvis man går længere tilbage på morsiden, så finder man Gå Ombord. En hoppe, der satte en tyk streg under sit navn i avlen med heste som C Tøj Frøkjær, Besøg Frøkjær, On Board Frøkjær, Up To Date Frøkjær og Frøkjær Tøj. Hendes afkom har indløbet mere end 5 millioner kroner sammenlagt.
Startede karrieren hos Bo W og Peter Jensen
Da jeg var færdig med skolen i 2009, blev jeg ansat hos Bo og Peter og jeg fik ansvaret for at passe otte heste hver dag med alt hvad hesten kræver.
Her blev jeg i to år inden jeg lige efter derbyet fik tilbudt at komme op til Flemming Jensen.
Alle tre har været fantastiske læremestre og på hver sin måde lært mig en masse.
Hos Bo & Peter foregår ride træningen i galop, men hos Flemming Jensen rider man i trav hele vejen i en krævende sandbane. For begge trænestalde er det en træningsmetode der giver stor styrke og skåner hestenes ben, har Marc Bæk Nielsen tidligere fortalt.
Foto Burt Seeger.






