Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Encore Cloc med Björn Goop i V75

Den kommende lørdag afvikles der V75-omgang på Halmstad. Her er der flere danske indslag på startlisten indenfor V75-spillet, og vi bemærker at Steen Juul-trænede Encore Cloc får Björn Goop i sulkyen.

Sidste år kvalificerede Great Challenger-sønnen Encore Cloc sig til Dansk Trav Derby via en andenplads i sin derbyprøve, hvor den gik et fantomløb efter stor startfejl.

Hesten galoperede dog også i selve derbyet, og resten af sæsonen gav heller ikke det store udbytte.

Fem-årige Encore Cloc satte banerekord senest på Fyens Væddeløbsbane, men hesten kan blive endnu bedre. Det udtalte Steen Juul til Fyens.dk, hvor Lunden-træneren fortalte.

– Jeg var ikke helt tilfreds med travet, men det arbejder vi videre med, lød det fra 70-årige Juul efter æresrunden, hvorpå han løftede sløret for en mulig løsning på problematikken. Nemlig at kastrere den talentfulde hingst.

Encore Cloc er ubesejret i 2021, hvor det er blevet til to fornemme sejre. Nu spændes buen i næste uge, hvor det gælder Halmstad og V75-spillet. Her bliver det Björn Goop, der skal varetage køreturen.

Sådan ser de danske deltagere ud indenfor næste lørdags V75-omgang.

Wången Cup, Final – Førstepræmie 110.000 skr.

Victor Rosleff – LuckyTruc
Henriette Larsen – Roller Coaster

STL Klass I – Førstepræmie 110.000 skr.

Thomas Uhrberg – Flirting Diamond
Digital Process – Søren Boel
Encore Cloc – Björn Goop

STL Bronsdivisionen – Førstepræmie 110.000 skr.

Mats E Djuse The Bald Eagle
Adrian Kolgjini – Don Cash

STL Diamantstoet forsøg – Førstepræmie 110.000 skr.

Troels Andersen – Gitte Silvåkra

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet