En af de unge lovende
En af de unge lovende
Unge Laura Gregersen har været med fremme i montéløbene ved flere lejligheder i år, og er også i sadlen i aften.
På Spar Nord Arena i Aalborg sidder den unge montérytter på ryggen af egentrænede Crazy Horse.

God chance med Crazy Horse
Skive-montérytteren Laura Gregersen tager turen til Aalborg med Crazy Horse, der gør årets femte start. Senest blev det til en fjerdeplads i Aarhus, men parret har vundet tidligere i år.
I sæsondebuten, der var henlagt til Jydsk Væddeløbsbane, kunne den unge montérytter sejre med den 12-årige hest, der i den efterfølgende start sluttede uden for præmierækken i Odense.
De to seneste starter har givet to fjerdepladser for Crazy Horse, der kommer til start fra spor to over 2140 meter snore. I banens officielle program er ekvipagen tippet som vinder.
Førstepræmien i montéløbet er på 5.000 kroner, og der er præmier til de seks første heste i mål. Der er 10 heste til start i løbet, idet Finegartner ikke kommer til start.

Jagter 11. karrieresejr
Inden aftenens løb er det blevet til 10 sejre i 141 starter for hesten, der har tjent 245.517 kroner i karrieren, og den kan derfor blive kvartmillionær, hvis den skar målstregen først.
Crazy Horse indledte sin karriere i 2016, hvor den var i træning hos Gordon Dahl. I efteråret 2017 overtog ejeren og opdrætteren Per Damberg træningen af hesten, der også nåede videre til Jens Arne Hansen.
I august 2021 blev hesten handlet til Laura og Uffe Gregersen, hvor sidstnævnte kortvarigt fik Crazy Horse på træningslisten, inden Laura Gregersen sidenhen har stået for træningen.
Duoen blev til en trio i sidste måned, da Maja Gregersen også blev medejer af hesten.

Om Laura Gregersen
2002-fødte Laura Gregersen har ikke travsporten fra fremmede. Hun er datter af den mangeårige Skive-amatørkusk Uffe Gregersen, der har skåret mere og mere ned på løbskørslen og overladt det til datteren.
I det daglige hjælpe den unge montérytter til i stalden hos Flemming Jensen, men også selv to heste stående på træningslisten. Udover Crazy Horse, er det svenskfødte Muscle Crown.
Laura Gregersen gjorde sin første start i 2018, hvor det blev til en andenplads i et montéløb i Aarhus med Speedy Muus. Med samme hest kom karrierens første sejr i hus året efter i Skive.
I 2024 havde Skive-rytteren sin bedste sæson. Det blev til seks sejre i 37 starter med lidt over 100.000 kroner i indvundne præmier. I år er det foreløbigt blevet til tre sejre i 17 starter, inden aftenens løb.
Fotos af Flemming Andersen & Ole Hindby













