Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Emoji med stor sæson – Bliver det til V75-sejr i dag

Flemming Jensen tager i dagen turen til Solvalla, hvor staldens Emoji jagter en førstepræmie på hele 250.000 skr. Den danske ekvipage har fundet vindertippet i dagens baneprogram.

Det sker ovenpå flere fine præstationer, som har betydet en årsindtjening på 708.838 skr. I dag er muligheden til stede for, at Emoji kan udbygge disse imponerende cifre.

Den 5-årige Emoji ejes af Stald Praem og er efter Broad Bahn – Shelovesyoubutcher.  moji er opdrættet af Annette Praëm som til dagligt danner par med Frantz Praëm.

Som datter af Susan Grøn, der i regi Stald Butcher har opdrætter og ejet en stribe travere igennem en årrække, har Annette Praëm i mange år haft opdræt af travheste tæt inde på livet. I 2015 fik hun selv chancen for at blive opdrætter af føl, da familiens SheLovesyoubutcher skulle debutere i avlen.

Emoji er ikke “bare” en hest. Det er en hest, der har været i familiens varetægt lige siden den en regnfuld junidag i 2016 kom til verden i en fold ved familiens gård i Taulov, og Frantz Praëm på en trillebør kørte den ind i tørvejr i stalden, så føllet og moderen kunne vænne sig til hinanden.

emoji 2 e1629555811532

Flemming Jensen med stor tiltro til Emoji

Emoji startede sin væddeløbskarriere hos Frantz Praëm med hjemmebane på Fyens Væddeløbsbane.  Her blev det bla. til en andenplads i Dansk Trav Kriterium inden trænerskiftet til Flemming Jensen.

Flemming Jensen har flere gange udtalt sig særdeles positivt og varmt om Emoji. Det gjorde Aalborg-træneren senest i august måned til det norske medie TGN, hvor han udtalte at Emoji kunne være arvtager for staldens Slide So Easy.

I dag kan Aalborg-træneren sætte sig op bag Emoji velvidende, at hans team og ham har gjort et fremragende stykke arbejde bag den 5-årige traver. Emoji stiller i dag til start med 18 sejre taget i blot 38 starter og måske slutter Emoji sæsonen med endnu en succesoplevelse.

Emoji kan følges kl. 16.20.

[useful_banner_manager banners=1 count=1]

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads