Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Elitloppsweekenden – Vi kigger på Hugo Boss Shadow

En af de danskopdrættede heste, der kommer til start i elitloppsweekenden på Solvalla er Hugo Boss Shadow.

Der er lagt op til en spændene start, når Niels Jørgen Jensen-opdrættede Hugo Boss Shadow starter på Solvalla i morgen.

Hesten er nu i træning hos Ulf Stenstrømer, og den kommer til at blive kørt Ulf Ohlsson i morgen eftermiddag på den svenske bane.

Hugo Boss Shadow har fået spor otte over 3180 m. Volte, og der kæmpes om en førstepræmie i løbet på 150.000 skr.

Der er foreløbigt blevet til 13 sejre i 53 starter for Hugo Boss Shadow, der tjent over 500.000 skr. i løbet af sin karriere.

Hugo boss shadow 1 of 1

Indledte hos Knud Mønster

Hugo Boss Shadow indledte sin karriere hos Knud Mønster, hvor den blev godkendt som 2-åring. Det blev til fire starter i året med en tredjeplads som bedst.

I 2022 blev det til 13 starter. Hesten vandt sin første sejr i Skive, og det blev til yderligere to sejre i løbet af året.

Seks sejre blev det til året efter, hvor Hugo Boss Shadow også var med i derbyprøven, men uden at løse billet til selve derbyet.

Sidste år vandt hesten en enkelt gang i 11 starter, og i år gik hesten i træning hos Ulf Stenstrømer efter at ejerkredsen blev udvidet.

3M1A0247

Om Niels Jørgen Jensen

Gennem årene Niels Jørgen Jensens opdræt vundet næsten alle storløb i Danmark, og stutteriejeren har et stort og fast kundeklientel – både med hensyn til køb af ungheste, men også med opstaldede hopper og opdræt.

Niels Jørgen Jensen er sving fra tidlig morgen til sen aften – ikke blot i den travle bedækningssæson, men når der er mindre travlt på stutteriet, så kaster han sig over renovering af sommerhuse, der gøres klar til udlejning.

Manden bag stutteriet, Niels Jørgen Jensen, købte den første travhest for sine konfirmationspenge, og har i mere end 40 år været en fast bestanddel af travsporten.

Niels Jørgen Jensen har også smagt den vidunderlige sejrssødme, som opdrætter af Dansk Hoppe Derby-vinderen Turner Shadow, trænet og kørt af Nicolaj Andersen.

Fotos af

Flemming Andersen

Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK