Danmarks uafhængige travmedie
Topbanner
SENESTE NYT
Nyheder

Elitloppet: Har forudsætningerne for at være en glimrende sprinter

Elitloppet:

Har forudsætningerne for at være en glimrende sprinter

BV 20250301150947BV 7968 800x600 1

Han har rekord på 09,2, men har aldrig startet over sprintdistance. Trods syvendesporet er Mathieu Mottier optimistisk med hensyn til Keep Goings muligheder for at kvalificere sig til finalen.

I en opdatering til Paris-Turf forklarer Mottier, at han synes, opladningen til den 6‑årige hingst er så godt som perfekt.

– Han var perfekt i Prix de l’Atlantique, hvor han afsluttede meget stærkt. Nu får han fem ugers pause, og det synes jeg er optimalt.

Træneren, som nåede milepælen 2000 kuskesejre i sidste weekend, erkender, at syvendesporet i kvalifikationen er en udfordring.

– Sporet er ikke optimalt, men hesten kan åbne meget hurtigt. Jeg beslutter tidligt, om jeg kører frem eller tager op, men målet er at være blandt de tre bedste.

BV 20251221140528BV 2552 800x600 1

Keep Going skriver sig nu ind i historien over franske Elitloppet‑deltagere, der aldrig har gået sprintløb, før de står på startlinjen i Solvallas storløb. L’Amiral Mauzun havde aldrig prøvet sig i løb under 2000 meter, før han stod klar i 2007 – men det endte med sejr i både kvalifikation og finale. Horsy Dream havde heller ikke startet over 1609 meter, før han pulveriserede konkurrenterne for to år siden, men han havde dog en start over 1800 meter på 1609‑metersbanen i La Capelle året før Solvalla‑debuten.

Hvad kan Keep Going præstere over sprint på Solvalla? Mottier mener, at den elegante Follow You‑søn passer perfekt til Elitloppet.

– Min hest har forudsætningerne for at blive en glimrende sprinter. Antoine Lhérété på Haras de Sassy (hvor Keep Going står i avl, red.) tager sig af ham, og alt ser godt ud. Han får en sidste træningsopgave på onsdag. På søndag bliver det barfodet rundt om, og jeg tror, det rækker til en top‑fire placering i kvalifikationen, afslutter Mottier.

BV 20251116141402BV 8761 800x600 1

Haras de Sassy kan være nøglen.

Og netop Haras de Sassy kan være nøglen.

Antoine Lhérété og hans far Jean‑Yves kan det her med at sætte heste i stand til Elitloppet. Haras de Sassy havde nemlig både Timoko, Dijon, Horsy Dream og Go On Boy i avlstjeneste, da de vandt Elitloppet – og far og søn Lhérété stod for træningsarbejdet i samråd med de ansvarlige trænere.

Både Go On Boy og Keep Going står i avl på Haras de Sassy i år – ender familien Lhérété med at stå bag endnu en vinder?

Bragt i samarbejde med Trav365.no.

Fotos af Bruno Vandervelde


2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

DUMBO med tekst scaled 1

Relaterede nyheder

Seneste nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads