E Type Cash imponerede stort
Det blev til sejr i årsdebuten på Charlottenlund Travbane for E Type Cash, hvor det samtidig var første start for træneren Flemming Jensen. Sejren i debuten er netop fulgt op med endnu en imponerende sejr og denne gang på Jægersro.
Tidligere på året blev E Type Cash trænerskiftet fra Gordon Dahl til Flemming Jensen. Det skete efter ni starter i 35 starter og med 996.500 kr. indtjent.
Flemming Jensen lod hesten sæsondebuter på Lunden, og det blev en sejr i den allerførste starter for hestens forholdsvise nye træner.
I dag havnede E Type Cash i fjerde par udvendigt undervejs, inden Flemming Jensen med ca. 800 meter til mål angreb gennem tredje spor. Der blev hele tiden taget meter ind på den førende Rackham.
E Type Cash kunne i sidst skridt afgøre til sejr i tiden 1.12,3/2140 meter auto – Præmie 60.000 SEK
God sæson sidste år
I sidste sæson blev det til sejr i Jubilæumspokalen i Liga. Her vandt E Type Cash foran heste som Slide So Easy, Rushmore Face, og Extreme med flere.
2021-Sæsonen bød på to sejre og foruden sejren i Aalborg blev det til sejr i 5-års Mesterskabet på Nykøbing Falster Travbane. Her mødte E Type Cash Express A P, Enjoy The Game med flere.
E Type Cash var året forinden nr. to i Dansk Trav Derby, hvilket indbragte 286.500 kr. Det samme år blev det til sejr i Frosty Hanovers Mindeløb før heste som Emoji, Elliot og Elegant C N.
I debutsæsonen 2019 sejrede E Type Cash i Jydsk 3-årings Grand Prix, hvilket indbragte 250.000 kr. Det var en debutsæson som bød på tre sejre og fire andenpladser i kun ni starter.
Se dagens sejr.







