Dygtige hestefolk til Aalborg
Den overskrift er ikke ny omkring Camilla Merrild og Michael Thorup. I dag er de begge repræsenteret i Aalborg, hvor stalden starter to heste.
Det drejer sig om King Of Hammerthor samt 12-traveren Geo.
I baneprogrammet skriver man om førstnævnte:
”King Of Hammerthor har også gjort det godt i starten af sin karriere, men har endnu sin første karrieresejr til gode. Var senest godkendt tredje til Dontgetinmyway og Issues Hyrdehøj, og fra et godt startspor kan den Michael Thorup-trænede Great Challenger-søn godt blande sig fremme i afgørelsen.”
I 2006 overtog Camilla Merrild den daglige ledelse af Hammerthor Poolcenter. Hun har en fortid som spring- og jagtrytter, og i de seneste år har hun med sine heste inden for travsporten skabt rigtig gode resultater.
Geo blev formidlet videre til Michael Thorup & Camilla Merrild, der også er kendt fra heste som Photo Gardenia og Casino Gardenia. Michael Thorup & Camilla Merrild har haft mange fine heste i deres varetægt, og det tålmodige arbejde med Geo bærer nu frugt.
Camilla Merrild og Michael Thorup er særdeles dygtige hestefolk. Det har de bevist over mange år, og vi nævner bare Photo Gardenia, Shaggy med flere. De to heste tog 46 sejre til sammen i deres respektive karrierer. Nu har de Zola Boko-sønnen Geo.
I baneprogrammet skriver man: Sprinterløb for klassen op til 350.000 kr. Her er 1 Geo en fin vinderchance, hvis den går op til præstationen her i Aalborg 3. oktober, hvor den Michael Thorup-trænede Zola Boko-søn tordnede banen rundt på 1.12,4a/1640m.
Geo er klart bedst på sprint, og det burde være muligt at holde spidsen her fra indersporet, når man vurderer de øvrige konkurrenters starthurtighed.
I det daglige er Michael Thorup indehaver af Jack-pot Herning.
Fotos af
Hesselborg Foto
Flemming Andersen.