Dømte den forkerte hest for doping
Dømte den forkerte hest for doping.
Pennsylvania State Horse Racing Commission har måttet ophæve en dopingdom, da det viser sig, at de ikke foretog en korrekt identifikation af hesten, de mener, de tog i doping.
Det har gvet stor larm og undren, at hesten Angelo, fra træner Dean Eckley, blev taget med spor af anabole steroider i kroppen.
Hesten blev i august sidste år testet efter løb på Harrah’s-banen i Philadelphia, uden at man fandt nogen fremmede stoffer.
– Den 21. august gennemførte Pennsylvania State Horse Racing Commission så en test udenfor konkurrence i selvsamme stald.
En blodprøve, der blev taget fra det, de mente var Angelo, blev testet og blev vurderet til at indeholde både Nandrolon og Testosteron. Dermed blev Eckley holdt ansvarlig for den positive test.
Han blev sidnhen dømt til et års udelukkelse og 10.000 dollar i bøde. Han blev således frataget licensen. Men den 3. marts blev dommen ophævet.
– Ved videre undersøgelse og videnskabelig analyse konkluderer kommissionen herved, at der opstod en fejl ved identifikationen af hesten under testning udenfor konkurrence.
Som følge af fejlen ophæver kommissionen beslutningen om udelukkelse og bøde, hedder det i den nye afgørelse.
Hvad der gik galt uddyber de ikke.






