DM for hopper til Global Yankee – Familiehest
Skal den være følhoppe eller skal den fortsætte karrieren. Hasse Juel tog beslutningen om at fortsætte en sæson mere, og den beslutning har netop været medvirkende til en DM-titel.
Det blev til en andenplads for Global Yankee i Dansk Hoppe Derby 2022. Hasse Juels hoppe var ved Hestesportens Galla nomineret i to kategorier.
Global Yankee er en familiehest. Det er med Jeppe Juel som træner og dennes bror Hasse Juel, der ejer hesten. Hasse Juels bedre halvdel Karina V. Kristensen har opdrættet Muscles Yankee-sønnen.
I dag runder Global Yankee en million kroner, og det er meget godt af en hest, som man gik i seriøse tanker om at gå i avlen. Nu kan Global Yankee sætte flueben for noget af det største der er at vinde for en hoppe i Danmark.
Hasse Juel har i dag travsporten som hobby. Han har taget en handelseksamen, og har fra de tidlige år hjulpet til i familiens opdrættervirksomhed. Hasse opdrætter også lidt på sin landejendom i nærheden af Viborg, hvor han i øvrigt er beskæftiget med salg af maskiner.
Løbet.
Jeppe Juel var offensivt indstillet fra start, og kunne ind i første sving køre sig til spids med Eight Hour som den nærmeste. Global Yankee afviklede 500 meter i tiden 1.10,8.
Der var afviklet ca. 700 meter af løbet, da Birger Jørgensen kom fremad gennem sporene med Gonnabe Shadow som havnede udvendigt på den førende. Global Yankee afviklede 1000 meter i en 14 notering.
Flemming Jensen kom kort efter fremad med Eenymeenyminymoe, og samtidig blev der skruet op for tempoet. Flemming Jensen fik lov at hænge i tredje spor, og her arbejdede Eenymeenyminymoe sig heroisk fremad.
I sidste sving skulle flere afsted, og de angreb langt ude i sporene. Global Yankee blev bedt om at gøre tingene færdigt, og samtidig kom Eenymeenyminymoe tættere på ude i banen. Det var ikke fra tv-billederne til at skille Global Yankee og Eenymeenyminymoe fra hinanden, men Jeppe Juel har et bedre boldøje end de fleste, og han opfangede at han var først på målstregen.
Præmie: 100.000 kr.
Vindertiden: 1.13,6/2140 m. Auto.
Træner: Jeppe Juel
Ejer: Hasse Juel
Opdrætter: Karina V. Kristensen
Info
“Vi havde en plan, da Hasse tog en beslutning om at have hesten til start, så handlede det om at lave en plan for hesten, og den har holdt indtil videre.
Vi er en familie som står sammen, og gør dette sammen. Jeg kom med mit input efter starten i Aarhus, og Hasse kom efterfølgende med sit input. Hasse ville gerne have hende ud og løbe en sæson mere inden avlen kaldte. Han supplerede op, at han gerne ville prøve Frankrig til efteråret.
Jeg svarede, at du betaler så bestemmer du også i den sidste ende. Vi har knoklet for det her, og haft dette som et stort mål, kunne Jeppe Juel fortælle til Bet25.”
Se løbet her – Klik her.
Godt interview
Undertegnede vil gerne rose Jeppe Juel og Vagn Honum for dette interview, for det var ikke kun godt svaret, det er også med til at sælge sporten.
Arkiv billede og vi bringer nye billeder, når disse er klar fra Odense.





