DM – De er klar
Playoffs til DM for Professionelle Travtrænere:
Ved fredagens løb i Odense blev der kørt “Playoffs” til DM for Professionelle Travtrænere.
Lunden-træner René Jonassen og Jens Arne Hansen fra Nykøbing Falster sikrede sig de to eftertragtede DM-billetter.

Dermed ser det endelige DM-felt således ud:
- Jeppe Juel, Aalborg
- Birger Jørgensen, Aarhus
- Nicklas Korfitsen, Aalborg
- Michael Lønborg, Aarhus
- René Kjær, Odense
- Jan Dahlgaard, Skive
- Kasper K. Andersen, Aalborg
- Morten Friis, Skive
- Knud Mønster, Skive
- Jeppe Rask, Skive
- René Jonassen, Lunden
- Jens Arne Hansen, Nykøbing Falster
Med dette stærke felt er der lagt op til et spændende mesterskab.
Frisk pust
Han er et fantastisk frisk pust Jens Arne Hansen, som ikke er bleg for at sige tingene, så der ikke er noget at tage fejl af. Det er forfriskende, og der er generelt ikke så meget udenomssnak hos Falster-træneren.
Jens Arne Hansen tilgang til travsporten skete igennem hans far, som købte den første travhest i slutningen af 50erne. Jens Arne Hansens mor kom sidenhen med på vognen i starten af 60erne.
Den 1. januar 2001 åbnede Jens Arne Hansen selv dørene op som selvstændig.
Jens Arne Hansen har to dygtige døtre i Marie og Lise, som begge også har vist fine evner som kuske.
Der er tale om en vaskeægte familie, hvor hustruen Britt Ullerup, børnene Marie, og Lise er med til at få hjulene til at køre rundt i dansk travsport.

Som mange andre travtrænere er Rene Jonassen (f. 1969) også “arveligt belastet” som søn af amatørkusken Kaj A. Jonassen – vinder af over 100 løb og manden bag bl.a. sejrshesten Fokina.
Rene Jonassen tog beslutningen efter et praktikophold hos Arvid Olsen i 10. klasse. Her var han ikke længere i tvivl: Han ville være travtræner!
Efter skolen fik Jonas i 1985 job som staldmand hos Arvid Olsen, hvor han var i 14 år, hvor det bl.a. blev til tre landschampionater for jockeyer (1997-99) samt et par Jockeychampionater på Skovbo og NFT. Han vandt desuden Fini Els Jockeymesterskab.
Det blev til ca. 160 sejre som jockey inden Jonas d. 1. januar 2000 tog springet og startede som selvstændig med stald på Skovbo.
Fotos Travfoto Bornholm Torben Ager
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=11 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]

