Disney sælger Look At Me Sisu
Disney sælger Look At Me Sisu
Keld Gregersen har solgt sin V75-hest Look At Me Sisu. Det er Travronden, der er først ude med den nyhed.
Hesten deltog senest i et V75-løb på Jägersro den 6. september, hvor den galoperede. Look At Me Sisu er nu blevet solgt til hesteejere hos Christoffer Eriksson og indgår i Stall Uffe.
Det er samme ejerkreds, som også ejer Panamera Racing-opdrættede Luckisanattitude, der for nylig blev nummer to i Svensk Trav Derby.
Derudover har Christoffer Eriksson også fået en ny treåring i stalden, La Liga Boy, som har velkendte blodlinjer. Donato Hanover-sønnen er halvbror til Erikssons V75-hest Indy Boy.
– Opdrætteren ringede og spurgte, om jeg ville købe hesten, efter den havde taget to sejre i træk. Indy Boys ejere havde fulgt den og slog til. Nu går hesten til kvalifikation til det danske Kriterium om 14 dage, selvom jeg tror, den bliver endnu bedre næste år, fortæller Christoffer Eriksson til Travronden.
Travet.dk har søgt Keld Gregersen på SMS, og forsøgt at ringe til Gordon Dahl uden held.

Normalt venter vi
Vi har derfor valgt at skrive nyheden uden en officiel bekræftelse. Da både afstamning, præstationen i seneste løb og andre detaljer stemmer overens med Look At Me Sisu, og hestens navn desuden nævnes i artiklen på Travronden, vurderer vi, at det er forsvarligt at bringe historien.
Der er samtidig kun en Look At Me Sisu registreret på Svensk Travsports hjemmeside.
Look at Me Sisu
Stutteri Disney, ejet af Keld Gregersen, sikrede sig hingsten Look at Me Sisu på den svenske elitauktion. Keld Gregersen måtte betale 300.000 SEK for at få Father Patrick-sønnen med hjem.
Look at Me Sisu er efter Father Patrick og hoppen Come And See. I dag er hingsten en del af rejseholdet til Kalmar.
Moderen, Come And See, har ifølge Travsport.se indløbet 360.700 SEK og sat rekord 12. I avlen har hun leveret tre afkom, hvoraf den nu 4-årige Merge´Em er det eneste startende. Merge´Em har løbet 16 løb og vundet tre af dem med en samlet indtjening på 128.000 SEK.
Mormoren, Glimma du Ling, vandt fem af sine 13 starter i karrieren. Hendes syv startende afkom har tilsammen indløbet over 2,3 millioner SEK. Oldemoren, Gloryling, har leveret 16 afkom, som samlet har indløbet 4,8 millioner SEK.

Købte på Elitauktionen tidligere i år
Med Henrik Friis Pedersen som mellemmand erhvervede Keld Gregersen auktionsnummer 91, Sphinx Boko, på årets Elitauktion i Stockholm.
Danskernes købelyst var dog afdæmpet i fredags, hvor flere heste blev fremstillet på auktionen i forbindelse med Elitlopps-weekenden.
Sphinx Boko, der er svenskfødt, stammer fra det anerkendte hollandske stutteri Boko Stables Holland BV, som har opdrættet mange succesfulde heste. Åringen tiltrak stor opmærksomhed i ringen og blev solgt for 220.000 svenske kroner, med Henrik Friis Pedersen som mellemmand.
Spændende afstamning
Sphinx Boko har Wishing Stone som far, mens moderen er den italienskfødte Nephenta Lux, der havde en imponerende karriere på væddeløbsbanerne.
Nephenta Lux startede 83 gange i sin karriere, hvor hun opnåede 19 sejre og en samlet præmiesum på 4.891.980 svenske kroner. Blandt højdepunkterne var sejren i Premio Orsi Mangelli i 2010, som kan genses ved at klikke her.
Nephenta Lux deltog også i det prestigefyldte Prix d’Amérique i 2016, hvor hun dog sluttede uden for præmierækken i et løb vundet af Bold Eagle.
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]







