Det var favoritsejr i Hambletonian
Åke Svanstedts Captajn Corey tog en meget imponerende sejr i nat.
Det var hård kamp fra start, da mange ville have føringen. Længst ude var Cuatro de Julio godt i gang, ligesom Captajn Corey og indvendigt kørte også Delayed Hannover mned.
Det var kaptajn Corey, der nåede spidsen og han fik omgående tryk udvendigt for sig. Svanstedt var dog ikke interesseret i at give slip på føringen.
Ud af det sidste sving trak Captajn Corey og Åke Svanstedt væk. Googoo Gaagaa sønnen fik flere længder og selvom flere forsøgte sig bagfra og benene blev lidt stive oppe foran så blev sejren ganske sikker
Spy Booth blev nummer to og Ambassadør Hannover på tredjepladsen.
Vindertiden var 1.09.0 eller 1:51. Dette var kaptajn Coreys 8 sejr i 12 starter i karrieren.
– Han var stærk i dag. Alt var perfekt. Jeg var bekymret for, at de ville hente mig bagfra, sagde Åke Svanstedt efter løbet.
Captain Corey
Captain Corey, hingst, Googoo Gaagaa – Luv U All ved Angus All, træner Åke Svanstedt, ejere er træneren, Knutsson Trotting, SRF Stable og Midnight Sun Partners, opdrætter er Carter Duer, auktionspris $150.000.
Efter lidt besvær grundet vokseværk i starten af sæsonen virker den store hingst helt på toppen og står som en af de store favoritter i lørdagens finale. Ved sejren i kval – løbet virkede hingsten slet ikke kørt i bund og med en lignende præstation, er der ikke mange, om nogen, der kan slå den.
Faderen Googoo Gaagaa satte verdensrekord på 1.000m bane som 3 års (det kan anbefales at se det løb på YOU TUBE , alene for et fantastisk speak), men blev efter en skade sat i avlen hos ejeren og har ikke fået mange hopper. Nok også fordi faderen har pasgængerblod i sig og moderens stamme er af middelmådig kvalitet.
Moderstammen på Captain Corey er ikke specielt stærk, men med sin meget stærke udstråling og en mulig triumf i de kommende storløb kan Captain Corey være et spændende avlsemne, da den vil kunne passe fint til de fleste hopper, selvom Angus Hall er morfader og Yankee Glide er mormoderens fader.
Se løbet her
–
https://www.youtube.com/watch?v=6xY2Lt9Tag0
–







