Det er en solstrålehistorie – De skal fortælles
Det er ikke mange heste, der går direkte til Bornholm og vinder seks løb i deres første hele sæson. Det er dog tilfældet for Faith G K.
Faith G K er opdrættet af Erik Grove med licens på Jydsk Væddeløbsbane. Erik Grove har haft mange fine heste mellem hænderne, og historien omkring Faith G K er også ganske speciel.
Faith G K var blot to måneder gammel, da hesten fik problemer med en muskel. Der var i en længere periode tvivl om Faith G K, og om denne nogensinde ville blive travhest, men Faith G K fik tiden, og gik sidenhen til Leif Olsen.
Det var også Leif Olsen, der satte Faith G K til salg via vores auktionsside. Her blev hoppen formidlet til Bornholm for 6.400 kr. Faith G K gik til Bornholm efter fem starter, hvilket havde resulteret i en tredjeplads som bedst.
Faith G K kunne i dag hente sæsonens sjette sejr.

Ikke nogen engangsforestilling.
Det kan være en god ide at holde øje, når der udbydes heste via auktioner eller salgsmenuen på Travet.dk. Det er Faith G K et godt eksempel på, men det er ikke enkeltstående tilfælde.
Vi har set en Hakunamatata W, som er i samme kategori som Faith G K, og denne er ubesejret i sæsonens tre starter.
Date Night blev formidlet til udlandet, og står i dag med 12 sejre og 305.666 SEK. Date Night er ubesejret i 2023.
Feluca Shadow har vundet fire af syv starter i 2023.

I morgen
I morgen kan vi udbyde tre åringer, og her gælder det om at være hurtig.
De åringer bliver udbudt i samme prisklasse som Hakunamatata W og Faith G K, og af samme årsag forventer vi stor aktivitet fra morgenstunden.
Vi starte med at udbyde de tre åringer fra kl. 08.00.
De to øvrige åringer kan ses her.








