Det arrangement er guld værd for sporten
Trav ved Hav er en gylden mulighed for dansk travsport.
Dansk travsport oplevede senest en pæn pressedækning fra både den skrevne presse, men også fra TV2 Nord, som havde et hold på plads ved arrangementet.
Det viser, at netop den pointe, som mange ”fodfolk” har argumenteret for. Pressen skal fodres, hvis sporten skal nå gennem nåleøjet i konkurrencen med mange sportsgrene, der kæmper for medietid.
Undertegnede vil gerne fremhæve hele den markedsføringskampagne, Aalborg Hesteejerforening leverede sidste år. Her startede man flere måneder før, hvor man begyndte at informere om arrangementet, og sidenhen holdt man aktivitetsniveauet op frem mod selve Trav ved Hav.
Det store arbejde gav pote. Se bare her.
Positiv omtale vigtigt
I en tid, hvor hestesporten angribes fra alle sider, er Hest ved Hav en fantastisk måde at vise sporten frem på. Her har sporten mulighed for at vise uvidende grupper og enkeltpersoner, at deres fordomme er forkerte.
- At sporten tager dyrevelfærd seriøst.
- At sporten behandler vores dyr ordentligt.
- At vores dyr ikke lider overlast.
Vi må som sport støtte og hjælpe Aalborg Hesteejerforening med at få budskabet ud til så mange som muligt. Det er netop årsagen til, at vi i går bragte nyheden om arrangementet og i dag følger op.
Vi trænger til nogle positive initiativer i dansk travsport.
Det er bare at løfte på hatten for Aalborg Hesteejerforening.

Fakta om Aalborg Hesteejerforening:
Hvem driver foreningen? Foreningen ledes af en bestyrelse valgt af medlemmerne på den årlige generalforsamling.
Hvad er dens formål? Foreningens formål er at fremme travsporten, at udbrede kendskabet til travsporten, og at fremme amatørsporten i samarbejde med forenede travamatører.
Det er også foreningens opgave at varetage medlemmernes fælles interesse i samarbejde med Dansk Travsports Centralforbund og Foreningen af Travopdrættere i Danmark.
Hvornår blev den etableret? Foreningen blev etableret den 15. marts 1955.







