Derfor har DTC ikke meldt ud endnu
Kritikken har haglet ned over DTC, og tonen har været hård. I en tråd på de sociale medier fortæller generalsekretær Klaus Storm baggrunden for, hvorfor sagen ikke er afsluttet i DTC-regi.
I tråden på de sociale medier skriver Klaus Storm:
“DTC HAR svaret i en anden tråd og orienteret om baggrunden for, at sagen endnu ikke har kunnet afsluttes i DTC. Trods henvendelser flere forskellige steder i det offentlige system har DTC ikke kunnet få bekræftet, at navneforbuddet er ophævet.
I samme øjeblik den bekræftelse kommer, så vil sagen blive behandlet og en sanktion udmålt. I modsætning til private personer, der kan skyde fra hoften og ikke skal overholde de samme ting/regler, som DTC skal, er DTC nødt til at overholde spillereglerne, så vi ikke risikerer et sagsanlæg for brud mod navneforbuddet.
Ved gentagne lejligheder, og jeg skal gerne gentage det her, så TAGER DTC PÅ DET SKARPESTE afstand fra både det i denne sag skete men også enhver anden form for overgreb. For at gøre det lettere for eventuelle fremtidige ofre oprettes en Whistleblower ordning, hvor en udenforstående person vil kunne kontaktes og anonymitet garanteres.
Med den tone og de voldsomt grove beskyldninger, der fremføres i denne tråd, selv efter der både i form af udmeldinger og på Facebook er meldt klart ud fra DTC og forklaring på den indtil nu manglende endelige dom, er det meget vanskeligt at gå i dialog.
Personligt synes jeg faktisk, at mange af jer går langt over stregen, når I ikke har sat jer ind i de udmeldinger der har været.”
Den 5 maj meldte DTC således ud i en pressemeddelelse.
–
–




