Derbyvinderen sæsondebuterer
Det er årstiden for sæsondebut til mange af hestene, der har holdt vinterpause, og således også for en derbyvinder.
På mandag gør sidste års derbyvinder Festival Of Speed sin første start i år, når den er til start på Racing Arena Aalborg.
Det sker med træneren Steen Juul i sulkyen, der også har kørt Festival Of Speed ved alle dens foreløbige 14 starter.
Opgaven 2. påskedag hedder spor et over 2140 m. Auto, og det bliver ikke et rent workover for den nu 5-årige hest.
Den møder blandt andet Come On Hugo med Bent Svendsen samt Bandit Brick, der køres af Flemming Jensen.
Har kun tabt en gang
I de 14 starter, som derbyvinderen har gjort, er det blevet til 13 sejre. Kun en enkelt gang, har hesten ikke fået en præmie.
Det skete i Aalborg Store Pris, hvor Steen Juul valgte at opgive med hesten efter dens galop tidligt i løbet.
Meritlisten fra 2021 tæller udover sejren i Dansk Trav Derby, også sejre i Jydsk 4-årings Grand Prix og Grand Circle 4-års Championat for hingste og vallakker.
I alt har Festival Of Speed tjent 1.499.312 kr. i sin karriere, og det tal kan meget vel blive forhøjet efter løbet på mandag.
Foto – Burt Seeger




