Derby – Magnus A. Djuse kører for Flemming Jensen
Flemming Jensen har valgt Magnus A. Djuse som kusk til Dansk Trav Derby.
Ifølge Travservice.dk er den svenske topkusk Magnus A. Djuse blevet hentet ind til at køre Flemming Jensens trænede Karlo Molar i det prestigefyldte løb.
“Jeg foreslog Niels (Thomsen) at få Magnus A. Djuse til at køre Karlo Molar udelukkende for at give hesten de bedst mulige chancer,” udtaler Flemming Jensen til mediet.
Tilbage i 2008 købte Niels Thomsen, ejer af Baltic Stable, hesten Magic Sisa blot ti dage før Dansk Trav Derby. Det viste sig at være en stor succes, da Magic Sisa vandt 16 løb og indtjente 2,3 millioner kroner.
Siden da har Niels Thomsen haft flere fremragende heste i sin stald. I dag ejer han blandt andet Ecco C N og har andele i flere andre heste, herunder Gonnabe Shadow, First Blood, Last Blood, Know Your Shadow og Knud.
Niels Thomsen er en af mange hesteejere som gennem vores 10,5 års levetid, har fået masser af omtale på vores platforme.
Fotos af Martin Timm Holmstav.






