Den har i gemt godt – Starter i Grand Circle 3 års championat Consolation
I oktober måned igangsatte Travet.dk en budrunde over flere heste. En af disse var Peter Rudbeck-opdrættede Greatballsoffire, der er efter Muscles Yankee og Anacott Steel.
Køber var Team Blå mandag, som nærmere betegnet er Frank Kjelde og Niels Thomsen.
Greatballsoffire trænes i Skive af Morten Juul, og i morgen gælder det årets første start i Grand Circle 3 års championat Consolation.
Greatballsoffire er en 3-årig vallak, der har gjort tre starter i karrieren. Greatballsoffire debuterede i Vagn Lønborgs Mindeløb – 2 års Løb, hvor det blev til en tredjeplads bag Golden C N og Godtfred Bork.
Det blev sidenhen til en fjerdeplads 2 års løbet på Hoppederby dagen i Charlottenlund. Her tillod han sig en galop, men kom alligevel hjem i en lav 18 notering som nummer fire, hvilket indikerer at hesten indeholder fart og udvikling fremadrettet.
Seneste start foregik i Jydsk 2-årings Grand Prix 2020, hvor Greatballsoffire deltog i kampen om 137.500 kr. Hesten havde en offday, og var for første gang i karrieren udenfor præmierækken.
Fantastisk mor
Moderen Anacott Steel har i avlet leveret afkom der tilsammen har indløbet mere end 3.5 millioner kroner. Blandt hendes afkom finder man Bad Moon Rising med sejre i Jydsk 2-årings Grand Prix 2015, Dansk Opdrætningsløb 2015, Dansk Trav Kriterium, Grand Circle 3-års Championat for Hingste/Vallakker og millionær-traveren blev ligeledes nr. 3 i Dansk Trav Derby.
Anacott Steen har ikke kun leveret en enlig svale, og se bare på millionæren Therumoursaidfire, der vandt Jydsk 2-årings Grand Prix 2012, Dansk Opdrætningsløb 2012, Jydsk 3-årings Grand Prix 2013, og yderligere var nummer to i Dansk Trav Kriterium 2013.
Nævnes skal også Alongcameaspider, der blev nummer to i Jydsk 2-årings Grand Prix 2014 og ½sidenhen nummer fire i Dansk Hoppe Kriterium 2015. Nævnes skal også Chief One, der hentede sin største pengepræmie, i Jydsk 4-årings Grand Prix 2018, hvor hesten var nummer to i nu franskbosiddende Confidence. Chief One deltog også i Dansk Trav Derby samme år.
Greatballsoffire har en et år ældre helbror i Fromajacktoaking, som indledte karrieren med sejr. Den 4-årige helbror satte i sin debutsæson rekord 15.
Anacott Steel løb selv 13 og tjente 720.738 kr.
Der venter vinderen 25.000 kr. af morgendagens løb.
Det bliver Birger Jørgensen, som skal varetage køreturen i morgen bag Greatballsoffire.
Foto af Burt Seeger.






