Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Den er formidlet her – Overraskede i Aalborg

Freja Klitgaard slog til i oktober måned, hvor vi her på siden udbød løbshesten Flicka Gry. Den nu 5-årige hoppe har gjort det godt i dens nye regi, og i hænderne på Freja Klitgaard har hoppen netop vundet igen.

Freja Klitgaard er født ind i sporten. Familien har altid haft hest. Både hendes far, onkel og farfar har haft travheste.

Som så mange andre har den unge aalborgenser også kørt ponytrav i nogle år, inden travheste kaldte på Freja Klitgaard. Foruden erfaringerne fra egen familie har Freja Klitgaard også høstet erfaring fra Flemming Jensen og Bo Westergaard.

Freja Klitgaard fik i 2020 en sand drømmestart på sin karriere som travkusk. Hun sejrede således i sine tre første starter, men det var egentlig en anden sportsgren der, i første omgang træk.

Freja Klitgaard var i flere år en dygtig svømmer, men en skade stoppede Freja Klitgaard som konkurrence svømmer. I baggrunden stod hestene, og sidenhen blev det til licens i 2020. Debutsæsonen lød på tre sejre i seks starter, og i 2021 fulgte den talentfulde amatørkusk op med en sejr i 15 starter samt flere flotte kuskepræstationer.

Flot træner og kuskearbejde

I oktober måned udbød vi her på Travet.dk hoppen Flicka Gry, og i den forbindelse slog Peter K. Larsen og Freja Klitgaard til. I sin første start i sit nye regi, var Flicka Gry som forandret og sejrede direkte.

Der er leveret et flot trænerarbejde af Freja Klitgaard, som står som træner af Flicka Gry. I dag kunne Freja Klitgaard slå flere af de professionelle kuske, da hun overraskede spillerne og vandt med Flicka Gry til 33 gange indsatsen.

Se dagens sejr her. 

Foto Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet