Del 2 Sådan gik det i Aalborg
Travet.dk har lørdagen igennem haft fokus på dagens løb i Aalborg. I denne skrivelse bringer vi del to af vores dækning fra Aalborg Racing Arena.
Dagens femte løb blev vundet af Flemming Jensen og nyerhvervelsen Call Me Superb. Den 6-årige hoppe sejrede fuldkommen efter behag og ligner et godt tilskud til stalden hos Flemming Jensen. Den norske traver sejrede i tiden 1.15,8/2140 m. Auto.
Vandt gjorde Call Me Superb før Cerveza og Broad Vision. Se løbet her.

Franz Jæger og Nicklas Korfitsen var svaret i dagens 6 løb. Den talentfulde traver måtte i dag trave som første hest i andet spor, men alligevel var den Bo Westergaard-trænede traver bedst til slut. Vindertiden for Franz Jæger blev 1.16,4/2140 m. Auto. Franz Jæger vandt før Ivar N L og Everybodysaidthat. Se løbet her.

Flemming Jensen var på pletten i dagens 8 løb bag dagens største favorit Aros Line (Great Challenger). Den veludseende traver kunne føre fra start til slut efter en overbevisende indsats. Aros Line sejrede før Trophy Spring og Raket Brodde. Vindertiden i løbet blev 1.14,9/1640 m. Auto. Se løbet her.

Rene Kjær kunne i dagens 8 løb tage sin anden dagssejr, og denne gang hed vinderhesten Armani Hyrdehøj (Great Challenger), der dermed kunne notere sig for karrierens 14 sejr. Armani Hyrdehøj sejrede efter et løb i tredje par indvendigt, og da angrebspladsen opstod, spurtede den fine traver hjem til sejr i tiden 1.14,9/2140 m. Auto. Listas Manboy og Cassiopeia indtog de følgende pladser. Se løbet her.

Nicklas Korfitsen fortsætter de fine takter fra 2020, og den dygtige jockey lukkede og slukkede dagens løb i Aalborg, da han sejrede bag Camilla Andersen-trænede Takeabove. Vinderhesten ”skyllede” over feltet på sidste langside, og sikrede sig derefter dagens mest overlegne sejr i tiden 1.17,5/2160 m. Volte. Vinderhesten sejrede før Gulliver S I R og Chapman Chip. Se løbet her.
Fotos af – Hesselborg Foto.
[useful_banner_manager banners=4 count=1]







