De regler er fuldkommen skæve
Hvis Peter Rasmussen river sig selv i håret på vej hjem fra Jægersro i dag, så kan man til fulde forstå dette. I dag var staldens Aveve til start i en prøve til Svensk Opdrætningsløb.
Aveve lignede en rund million i opvarmningen og frem mod løbet.
I selve løbet blev Aveve generet til galop, hvilket kostede modparten Robin Bakker en bøde på 4.500 sk. En billig straf i og med at Robin Bakker kvalificerede O’Hara Boko til Svensk Opdrætningsløb.
Travet.dk har selvfølgelig henvendt sit til Peter Rasmussen. Vi fangede en tydeligt skuffet Peter Rasmussen på vej hjem fra det svenske.

Reglerne er helt forkerte
– Vi har forberedt os længe til dagens opgave, og derfor er det selvfølgelig ekstra ærgerligt at vi får chancen spoleret grundet en konkurrent. Den konkurrent bliver sidenhen belønnet for sin ugerning.
En bøde på 4.500 skr. kontra en finaleplads i Svensk Opdrætningsløb. Jeg synes helt åbenlyst at reglerne er til grin, og det regelsæt gavner ikke det sportslige.
Det kan i dette tilfælde svare sig at genere min hest til galop, få en bøde og alligevel nå en storløbsfinale det finder jeg helt grotesk.
Vi kan nu køre hjemad, mens han kan sidde og juble over en finaleplads. I kan jo selv vurdere om han var kommet til finalen uden den manøvre, fortæller Peter Rasmussen overfor Travet.dk. –
Se løbet her.







